Annonce
Danmark

Nyt V-udspil: Flere danskere skal have hurtigere internet

Lars Christian Lilleholt (V), Energi-, forsynings- og klimaminister præsenterede i februar udrulningen af 5G-nettet på Odense Universitetshospital. Nu kommer Venstre med et nyt udspil om at forlænge Bredbåndspuljen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Venstre lægger forslag frem om at udvikle en bedre internetdækning i Danmark. Bredbåndspuljen skal forlænges og forhøjes fra 100 til 150 millioner kroner. Behovet er stort, siger minister.

Der er fortsat mange i landet, som har langsom internetforbindelse, og derfor foreslår Venstre i et nyt udspil at finde 150 millioner kroner, der skal skabe hurtigere dækning.

- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bredbåndspuljen fra 2020, men vi mener, at der er behov for at løfte dækningen med yderligere 50 millioner kroner næste år, siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

I februar 2016 vedtog det daværende regeringsparti Venstre sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at afsætte 200 millioner kroner til udbredelse af internetdækning i perioden 2016-2018. Ordningen blev udvidet til at gælde frem til udgangen af 2019 med yderligere godt 100 millioner kroner, og ifølge Lars Christian Lilleholt skal udfordringerne med dårlig dækning rundt om i landet løses.

- Vi er godt på vej med hurtigere internet, men der er stadigvæk en gruppe, som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd, siger han.

Annonce

Bredbåndspuljen

12.450 adresser har fået tildelt støtte fra Bredbåndspuljen, siden den blev oprettet i 2016.

Region Sjælland har fået flest tildelte støtteordninger med 4537 adresser. Region Hovedstaden følger efter med 2694 tildelinger, Region Syddanmark med 2643, Region Midtjylland med 2070 og Region Nordjylland har fået færrest med 506 tildelinger.

Venstre foreslår i et nyt udspil, at ordningen fortsætter i 2020 med en årlig pulje på 150 millioner kroner. I 2019 er 100 millioner kroner afsat - her får ansøgere besked om tildelinger til efteråret.

Flest på Sjælland

Omkring 12.000 adresser har fået tilskud via puljen, hvoraf Region Sjælland står for cirka en tredjedel af de tildelte, mens hovedstadsområdet tegner sig for 2700 af de tildelte adresser. Efterspørgslen har været stor i antallet af ansøgninger, forklarer Lars Christian Lilleholt. Han mener ikke, at de private internetudbydere alene kan løse efterspørgslen.

- Der er dele af landet med større områder, hvor teleselskaberne ikke kommer ud, fordi det simpelthen er for dyrt for dem, og hvor der er for langt mellem husene. Hvis der ikke er en bredbåndspulje, bliver husstandene ladt i stikken, siger han.

Lars Christian Lilleholt forventer, at udspillet vil blive positivt modtaget på Christiansborg.

- Det tror jeg, for ordningen har vist sig at være en succes, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce