Annonce
Billund

Nyttejobberne viste arbejdspladsen frem

Den femårige Zenia er med far, Jan Lindekilde Lund, på arbejde. Han er værkstedsleder i Kompetencecentret.

Kompetencencentret på Tårnvej holdt fredag julehygge for blandt andet nyttejobbere og deres børn.

Annonce

GRINDSTED: Værkstederne på Kompetencecenter Billund summede af liv fra morgenstunden fredag. Her var 45 nyttejobbere og borgere, som er i gang med at få undersøgt og udvidet deres kompetencer (EKU), sammen med mænd, koner og børn samlet til julehygge.

Initiativet kom oprindelig fra nogle af børnene, der hjemme havde spurgt om, hvad deres forældre egentlig laver ude på Tårnvej. Det spørgsmål var værkstedslederne rigtig glade for at få.

- Det viser jo, at folk gerne vil være her. Vi laver nogle reelle ting, som folk kan bruge i deres hjem, i forretninger eller institutioner, siger Stefan Mørkholt.

Julearrangementet var en anledning til at fortælle mere om det, så hele formiddagen var der gang i værkstederne. Nogle af børnene var med en tur i skoven for at samle ind til juledekorationer, mens andre hamrede og bankede og malede fuglehuse og nisser i træ.

Jakob Krogh, leder af nytteindsatsen, er også glad for arrangementet.

- Måske kan det opfattes som lidt kontroversielt at lave sådan et arrangement i et beskæftigelsestilbud. Nogen vil måske sige, at det ikke er arbejdsmarkedsrettet, og at det ikke får borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Men det gør det. Hvis vi i Billund Kommune kan lave beskæftigelsestilbud, som man som borger er stolt af at møde ind i, ligefrem så stolt, at man har lyst til, at vise sine børn det, så er vi efter min menig kommet et stort skridt nærmere på, at man som borger skaber sig en arbejdsidentitet, siger han.

Værkstedsleder Jan Lindekilde Lund synes, det er en flot snemand, den fireårige Krishanthini er ved at male sammen med mor Shohana Thadsanamoorthy. De er med for at se, hvor familiens far er i praktik for tiden.
Far og søn i svind med hammer og søm.
En snemand kan have alle farver, og det kan en fuglekasse også.

Nyttejob og EKU

Billund Kommunes nytteindsats for ledige holder til på Kompetencecentret på Tårnvej i Grindsted.

Her findes også EKU-værkstederne. EKU står for ErhvervsKompetenceUdvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce