Annonce
Indland

Nyuddannede pædagoger mangler flere centrale kompetencer

Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Mens nye pædagoger er stærke i relationer med børn, halter det med forældrerelationer, viser en analyse.

Nyuddannede pædagoger i daginstitutionerne kan ikke det, de skal.

Det viser en analyse fra tænketanken DEA, som 350 dagtilbudsledere fra hele landet har deltaget i. Det skriver Politiken tirsdag.

Mens de nye pædagoger står stærkt, når det gælder deres motivation for at arbejde med børnene, lave sproglege og skifte bleer, står det anderledes til med forældresamarbejdet.

Også det tværfaglige samarbejde med eksempelvis psykologer samt med evnen til at reflektere fagligt over eget arbejde halter hos de nyuddannede.

Dagtilbudsledere vurderer i analysen, at de pædagogiske dimittender samlet set ikke har de forudsætninger, som kræves for at understøtte den samlede pædagogiske opgave.

Desuden er det ikke alle opgaver, som dimittenderne har stiftet bekendtskab med, når de starter, mener lederne.

Det er ellers to områder, som for nylig blev skrevet ind i den såkaldte styrkede pædagogiske læreplan, som alle daginstitutioner skal arbejde ud fra.

Derfor er det også et problem, at de nyuddannede pædagoger kæmper på de områder, mener Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA.

- Forældresamarbejde og det tværfaglige samarbejde er rigtig vigtigt. Jeg tror, at alle ønsker at understøtte deres børn bedst muligt. Især udsatte forældre har brug for hjælp til at gøre det endnu bedre for deres børn.

- Derfor har forældresamarbejdet stor betydning, og det har de nyuddannede udfordringer med, siger hun til Politiken.

Mia Rebecca Lund, der er en af formændene i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, kalder det forfejlet at tro, at nyuddannede skal kunne alt.

- Det er en falsk præmis. Dagtilbudslederne burde se det som et privilegium, at de faktisk har muligheden for at forme og præge de nyuddannede. Vi kan ikke alt, når vi kommer ud. Vi skal først have noget erfaring, siger hun til Politiken.

Hun vurderer, at pædagoguddannelsen dog bærer præg af at være økonomisk udsultet, hvilket resulterer i for lidt undervisning og for lidt feedback.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce