Annonce
Aabenraa

Nyvalgte formænd vil forene fuldtidsarbejde og politiske opgaver

Socialdemokratiets spidskandidat, Karsten Meyer Olesen, er ny formand for social- og sundhedsudvalget, ligesom han er medlem af økonomiudvalget. Arkivfoto: Jacob Schultz

De nye byrådsmedlemmer Karsten Meyer Olesen (S) og Arne Leyh Petersen (DF) vil som udvalgsformænd få et årligt vederlag på 300.000 kroner, men det får i første omgang ingen af de to til at gå ned i arbejdstid.

Aabenraa: Da borgmester Thomas Andresen (V) 25. november - fire dage efter kommunalvalget - kunne fortælle, at nu var kabalen om udvalgsposter i det nye byråd gået op, var det ikke kun politisk indflydelse, der var blevet fordelt.

Der fulgte også en økonomisk gevinst med. For de to nyvalgte byrådsmedlemmer, der strøg direkte ind og tog en formandspost, nemlig Socialdemokratiets Karsten Meyer Olesen og Dansk Folkepartis Arne Leyh Petersen, betyder det, at de de kommende fire år vil have en ekstra, årlig indtægt på lige omkring 300.000 kroner.

Det giver mulighed for at kunne købe sig fri til det politiske arbejde, men det har ingen af de to i første omgang tænkt sig at gøre.

Karsten Meyer Olesen, der har mange års erfaring fra både byråd og amtsråd, mener, han godt kan få de politiske opgaver til at passe ind i forhold til jobbet som lærer på Hærvejsskolen.

Et deltidsarbejde

I efteråret foretog JydskeVestkysten en rundspørge til de 31 medlemmer af det afgående byråd, hvor der blandt andet blev spurgt til deres tidsforbrug. I gennemsnit brugte de menige byrådsmedlemmer 10-15 timer om ugen på det politiske arbejde, mens udvalgsformændene svarede omkring 20 timer.En række af byrådsmedlemmerne oplyste desuden, at de har brugt deres vederlag til at gå ned i tid i deres civile job.

Af de genvalgte byrådsmedlemmer er Lars Kristensen (V), Erik Uldall Hansen (S) og Kim Brandt (S) de politikere, der fra årsskiftet har fået den største stigning i vederlag. Alle tre er steget med omkring 100.000 kroner.

Arne Leyh Petersen (DF) er politisk debutant, så han skal først til at finde ud af, hvor meget tid politisk arbejde egentlig tager. Arkivfoto: Jacob Schultz

Forstående arbejdsgiver

- Det er bare et spørgsmål om at organisere sig, og med den arbejdsgiver, jeg har, skal det nok komme til at hænge sammen, siger den nyslåede formand for social- og sundhedsudvalget, der altid har arbejdet fuld tid ved siden af sine politiske hverv.

- Så det er i hvert fald også sådan, det bliver i 2018, siger den 62-årige socialdemokrat, der også har lidt ekstra tid i kraft af, at han har været med så længe, at han er tjenestemandsansat og derfor på en seniorordning, der betyder lidt færre undervisningstimer og flere fridage.

Den nye formand for teknik- og miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, der er politisk debutant, har både en plan B og C klar, hvis det skulle vise sig, at det politiske arbejde ikke kan forenes med fuld tid hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg, hvor han er narkohundefører.

Annonce

Det koster tid

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang, og jeg er klar over, at det koster en hel del tid. Men hvor meget aner jeg jo ikke endnu, så nu må jeg se, om jeg kan få mit ordinære arbejde og det politiske arbejde til at gå op i en højere enhed, siger han og tilføjer:

- Og ellers er det jo stadig en halvstor organisation, vi har i Padborg, så der vil nok kunne trykkes på nogle knapper, mener han.

De fire af de seks nuværende udvalgsformænd, der fortsat er på arbejdsmarkedet, har alle i et eller andet omfang været på nedsat tid de seneste fire år.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

37-årig fængslet: Mistænkes for at true kvinde på livet under bevæbnet voldtægtsforsøg

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Sønderborg For abonnenter

Arkæologer har gjort fund i superliga-klassen: Stormandshus fra bronzealderen er dukket op på Als

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Esbjerg

Mand slog 18-årig i hovedet med baseballbat midt på gågaden: Politiet indledte intensiv jagt

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Sønderborg

Stort drama ved gylletank: Mand var kortvarigt bevidstløs

Sønderborg For abonnenter

Politibetjent tiltalt for at misbruge sin stilling: - Han ville ikke lade mig slippe, før jeg ændrede min forklaring

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Erhverv

Stor virksomhed med 130 medarbejdere i Kolding er solgt til rival for milliarder

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

EfB

EfB siger farvel til otte spillere

Navne For abonnenter

I mange år mærkede tidligere folketingsmedlem ikke efter, når kroppen sagde fra: Nu har Marlene og familien sat forbruget kraftigt ned og taget en stor beslutning

Esbjerg

Alt var tilladt - se vild billedserie og video fra folkeskolernes sidste skoledag: De unge gav den gas i Gryden

Annonce