Annonce
Sport

OB sælger stortalent til amerikansk klub

Mathias Jørgensen har foreløbig spillet sin sidste kamp for OB.

18-årige Mathias Jørgensen skifter OB ud med New York Red Bulls - angiveligt for et tocifret millionbeløb.

OB-fans må spejde langt efter den lynhurtige angriber Mathias Jørgensen i fremtiden.

Det 18-årige stortalent, der fik et mindre gennembrud i efterårssæsonen, skifter øjeblikkeligt den fynske superligaklub ud med amerikanske New York Red Bulls, der spiller i Major League Soccer (MLS).

Det skriver OB på sin hjemmeside.

Den fynske klub oplyser ikke, hvor meget amerikanerne betaler for at sikre sig teenageren, men i sidste uge skrev Ekstra Bladet, at New York Red Bulls stod klar med cirka 15 millioner kroner for angriberen.

Det hører til sjældenhederne, at unge danskere skifter til klubber uden for Europa, men Mathias Jørgensen er overbevist om, at han tager et klogt valg.

- Jeg kommer til en klub, der rigtig gerne vil bruge unge spillere, og som har haft succes med det i de seneste sæsoner og alligevel har skabt gode resultater i ligaen.

- Så det føles rigtigt, og samtidig kommer jeg til en liga, der er i kraftig udvikling, og hvor der er en kæmpestor interesse og opmærksomhed, som jeg helt sikkert også skal vænne mig til.

- Men jeg føler mig godt rustet til det, for jeg har modnet mig rigtig meget i de to år, jeg har været i OB, siger han til OB's hjemmeside.

I januar var han til prøvetræning i bundesligaklubben Borussia Mönchengladbach.

I efteråret spillede han 419 minutter fordelt på 13 superligakampe og scorede to mål. Begge mål blev scoret, da han stadig var 17 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Venstre genvalgte formanden

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce