Annonce
Sport

OB skal have ny sportsdirektør

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Efter mere end seks år på posten har Jesper Hansen valgt at stoppe som sportsdirektør i superligaklubben OB.

OB skal bruge efteråret på at finde en ny sportsdirektør.

Efter mere end seks år på posten har Jesper Hansen valgt at stoppe som sportsdirektør i superligaklubben, skriver OB på sin hjemmeside.

Jesper Hansen stopper ved udgangen af januar 2020, når det kommende transfervindue lukker.

- Jeg har været fantastisk glad for de seks et halvt år, jeg har haft i OB. Det har været en spændende og udfordrende tid, og jeg synes, at jeg med god samvittighed kan se tilbage på den opgave, jeg i sin tid gik ind til, siger Jesper Hansen til hjemmesiden.

Han kom til OB fra AC Horsens i foråret 2013 for at bygge et fundament, der kunne bringe OB tilbage i top-6 i Superligaen.

- OB var lige sluttet på tiendepladsen, da jeg kom til, og i sidste sæson sikrede vi os en femteplads, og derfor synes jeg også, at tidspunktet er det rigtige for OB. Nu skal der andre kræfter til, siger Jesper Hansen.

Han får store roser med på vejen af Niels Thorborg, der er bestyrelsesformand i Odense Sport & Event, der er virksomheden bag OB.

- OB er på mange parametre blevet en mere homogen klub de sidste seks-syv år, og det har Jesper Hansen en meget stor andel i.

- Vi har fået en langt bedre økonomi, der er skabt et godt samarbejde med amatørafdelingen, og så har vores akademi med Jespers bidrag taget kolossale udviklingsskridt, siger han til hjemmesiden.

Jesper Hansen ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer, men han vil i første omgang koncentrere sig om at gøre arbejdet i OB færdigt.

- Livet som sportsdirektør er en livsstil, så jeg vil tage den nødvendige tid til at overveje, hvad fremtiden skal byde på, siger han.

OB ligger på en fjerdeplads i tabellen i den igangværende sæson med 20 point efter 12 kampe.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på OB''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce