Annonce
Sport

OB-skarpretter om drømmedebut: Det var en perfekt start

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
OB's Sander Svendsen scorede to gange i sin debut for klubben og kalder det en perfekt start i klubben.

Den norske angriber Sander Svendsen spillede mandag sine første minutter for OB i Superligaen og scorede to gange i 4-1-sejren over Lyngby.

21-årige Svendsen, som blev hentet til OB for et par uger siden, kunne ikke have ønsket sig en bedre start på tilværelsen i sin nye klub.

- Jeg er meget glad for de tre point og selvfølgelig mine mål. Det var en perfekt start, siger Svendsen.

- Det er en drengedrøm at få sådan en debut. Man håber altid på at score og på at vinde, og at det skete i min debut, er fantastisk.

Bashkim Kadrii lagde op til Sander Svendsens mål til 2-1, og nordmanden tror på, at han og Bashkim Kadrii kan få et godt samarbejde.

- Jeg vidste, at bolden ville komme, hvor den kom, og jeg skulle bare sætte foden på. Bashkim er meget nem at spille sammen med, da han er en virkelig god fodboldspiller.

- Jeg forsøger at være i nærheden af ham og tænke smart, for så ved jeg, at jeg nok skal komme til chancer.

OB-træner Jakob Michelsen har hentet Svendsen i svenske Hammarby, hvor han tidligere har arbejdet sammen med angriberen.

Michelsen glæder sig stort over Svendsens lovende start i OB.

- Meget bedre debut kan man ikke ønske sig. Sander har haft et hårdt år i Hammarby, og det her kan ikke andet end at give ham selvtillid, siger Michelsen.

OB's sejr kom efter en premierekamp, hvor holdet førte med 2-0 over FC København, men alligevel tabte 2-3.

Michelsen er lettet over, at sejren kom i hus denne gang, så holdet ikke går ind til næste rundes svære udekamp mod Brøndby med nul point på kontoen.

- Det var 75 minutters dominans, som især i anden halvleg var stor. Det var en dejlig sejr mod en god modstander, som så rigtig god ud i premieren mod AaB, og jeg tror på, at Lyngby kan blive sæsonens positive overraskelse.

- Vi spillede godt i premieren mod FCK, men stod med nul point, og da der venter os en svær kamp i Brøndby, kunne man godt have fået deja-vu til sidste sæson, hvis vi tabte til Lyngby, siger Michelsen.

OB hentede blot to point i de første seks kampe af Superligaen i sidste sæson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce