x
Annonce
Sport

OB-træner: Nederlag i Randers vil slukke top-6-drøm

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB-træner Jakob Michelsen tror, at der skal en sejr til i næste runde mod Randers, hvis OB skal ende i top-6.

OB fik en skidt start på forårssæsonen, da det fynske mandskab søndag på eget græs tabte 0-2 til Brøndby.

Annonce

Efter nederlaget ser målet om at komme i top-6 meget svært ud for fynboerne. Randers er lige nu placeret på sjettepladsen tre point foran fynboerne med en kamp mindre spillet.

Lige netop Randers skal OB møde i næste runde, og OB-træner Jakob Michelsen vurderer, at målet om top-6 er så godt som umuligt, hvis fynboerne vender tomhændet hjem fra Randers.

- Hvis vi taber i Randers, skal der et mirakel til, for at vi ender i top-6. Vi skal vinde, siger Jakob Michelsen.

- Som jeg ser det, er der to mulige pladser tilbage at spille om, og der er mange hold, der kæmper om de pladser, så der er hård kamp.

Sidste sæson kom OB i top-6 for første gang i otte år, og det vil ikke være tilfredsstillende for fynboerne, hvis det scenarie ikke gentager sig.

- Vores målsætning er at ende i top-6, så det er ikke godt nok, hvis vi ikke ender der, siger Michelsen.

OB's angriber Issam Jebali har ikke opgivet håbet og tror stadig på, at fynboerne kan slutte i top-6.

- Vi har ikke tabt noget endnu. Vi tror på os selv, og vi vil give alt, hvad vi har. Vi har stadig en stor chance for at slutte i top-6, siger Issam Jebali.

Trods optimismen er den tunesiske angriber godt klar over, at der ikke er plads til flere fejltrin.

- Alle kampe er knald eller fald-kampe nu, så vi er nødt til at vinde vores kampe og tilpasse os til de forskellige situationer, vi kommer til at stå i, siger Jebali.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce