Annonce
Danmark

Odense-borgmester håber på mere letbane sammen med grønne krav

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel synes vejen til at opfylde byens klima- og miljø-ambitioner virker kortere, hvis byen får de muligheder, som regeringen onsdag har lagt op til et udspil. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Både i Odense og København modtages udspil fra regeringen som en hjælpende hånd med grønne ambitioner.

De muligheder, som regeringen vil give kommuner for at nedbringe biltrafik, der enten forurener luften eller ikke er klimaneutral, vil ifølge borgmestrene i Odense og København hjælpe dem på vej med deres grønne ambitioner.

- Det giver os nogle værktøjer i værktøjskassen, som gør, at vi kan gøre noget ved luftforurening, og som gør, at vi vil få lettere ved at nå vores mål om at være klimaneutrale allerede i 2030, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Han peger dog på, at regeringens udspil efterlader et halvt færdigt arbejde. Senere skal regeringen nemlig i et andet regi også se på infrastruktur såsom kollektiv trafik.

Her håber borgmesteren, at der bliver penge til at investere i andre ting, der øge fremkommeligheden i Odense og de andre byer.

Regeringens forslag er, at kommunerne må stramme kravene for hvilke biler, der må køre i de miljøzoner, som er i blandt andet København og Odense. Det skal betyde, at dieselbiler uden partikelfilter ikke må køre ind i zonerne.

Samtidig skal kommunerne have mulighed for at lave zoner, hvor kun biler uden forbrændingsmotor kan køre. Det vil betyde, at eksempelvis el-biler må køre i zonerne men ikke benzinbiler.

Det kan betyde, at byerne for nogle bliver mindre fremkommelige. Og derfor håber Peter Rahbæk Juel, at der bliver fundet penge til at modvirke dette.

- Der er behov for at investere i fremkommelighed og kollektiv trafik. Det nytter ikke, at vi bare lukker ned for folks muligheder for at blive transporteret, siger Peter Rahbæk Juel.

- Så går samfundet i stå og vi mister den folkelige opbakning til at gøre noget klimaet og luftforurening. Så investeringer skal gå hånd i hånd med regler.

I Odenses tilfælde er det investeringer i togtrafikken på tværs af landet samt penge til at udvide byens letbane-projekt, der ifølge borgmesteren vil øge fremkommeligheden. Her får kommunen ifølge borgmesteren brug for statens hjælp.

Også i landets hovedstad, København, føler borgmester Lars Weiss (S), at regeringens udspil letter hans vej mod nogle af byens grønne ambitioner.

- Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet til vores ønsker og bakker op om visionen om en grønnere hovedstad med renere luft, siger han i en pressemeddelelse.

- Med særligt en skærpet miljøzone vil vi kunne tage et stort skridt mod at begrænse trafikken fra de mest forurenende biler, som vi så gerne vil. Så vi kan få en by, hvor mennesker, ikke biler, er i centrum.

- Det er ikke en menneskeret at køre rundt og forpeste luften for andre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce