Annonce
Sport

Odense-spiller gør fremskridt efter ishockeyoverfald

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Retssagen mod ishockeyspilleren Kristian Jensen begynder fredag morgen. Imens kæmper offeret for comeback.

Ishockeyspilleren Lucas Bjerre Rasmussen er i bedring og arbejder på et comeback for Odense Bulldogs, næsten to måneder efter at han blev slået bevidstløs af modspilleren Kristian Jensen fra Frederikshavn.

Den 18-årige Odense-spiller fik et knytnæveslag i hovedet, mens han lå på isen uden hjelm, efter at de to spillere havde været i klammeri under en kamp i den bedste række.

- Han gør fremskridt. Når man har haft en hjernerystelse, tager det noget tid, og man skal igennem en masse test. Men det går fremad, og vi håber, at han snart er klar igen, siger Odenses sportschef, Henrik Benjaminsen.

Lucas Bjerre Rasmussen har ikke været i kamp siden den dramatiske episode i Frederikshavn 20. september.

Hvornår den unge back er klar til igen at skøjte ud for det fynske mandskab, er endnu for tidligt at sige.

- Det er svært at sætte en prognose på, for der kan hurtigt komme tilbageskridt, når det handler om hjernerystelser, siger Henrik Benjaminsen.

Knytnæveslaget gav i første omgang Kristian Jensen sportslig karantæne frem til 1. december, men han risikerer også at blive straffet af domstolene.

Fredag kommer sagen for retten i Hjørring, hvor anklageren kræver fængsel til den 23-årige ishockeyspiller. Jensen er tiltalt efter straffelovens paragraf 244 for "at have tildelt forurettede et hårdt slag i hovedet, mens forurettede lå ned".

Sagen bliver fulgt med stor interesse, for det er uhyre sjældent, at episoder i sportskampe skal afgøres i retten.

- Vi skal 20-25 år tilbage, for at finde senest der var en sag i ishockeysporten. Og det har aldrig tidligere været på liganiveau. Det har altid været i sekundarækkerne, at der har været politisager, siger Danmarks Ishockey Unions direktør, Ulrik Larsen.

Han mener derfor, at der er tale om en enkeltstående episode, og at der går lang tid, inden fredagens afgørelse kan bruges som rettesnor i en ny sag.

- Jeg håber i mit stille sind, at der går 25 år, inden vi oplever noget lignende, siger Ulrik Larsen.

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) ser man helst, at tvister i sportens verden afgøres af sportens egne retsinstanser.

- Det har altid fungeret godt med, at vi selv uddelte karantæner og slog ned på ting, der er foregået i idrætten.

- Men vi respekterer, at der er en grænse, hvor man ikke længere kan skyde det ind under, hvad der er foregået i kampens hede, siger DIF-direktør Morten Mølholm.

Sagens sjældenhed gør den naturligvis også interessant i den juridiske verden.

Fredagens afgørelse kan give et fingerpeg om, hvornår en sag er så alvorlig, at sportens eget strafsystem ikke længere slår til.

- Vi følger sagen med meget stor interesse. Da Christian Poulsen (tidligere fodboldlandsholdsspiller, red.) slog en spiller i maven, overvejede man, om der skulle rejses tiltale. Det gjorde man ikke.

- Derfor kan man sige, at det er meget principiel sag. Hele sportsverdenen følger jo med tilbageholdt åndedræt, hvad der sker, siger sportsjuristen Jens Bertel Rasmussen fra Bertel Rasmussen Advokater.

Retssagen begynder klokken 9 fredag morgen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];