Annonce
Erhverv

Offentlige sundhedsudgifter er steget markant siden 2000

Udgifterne til sundhedsvæsnet er steget betydeligt siden årtusindskiftet. Det viser ny rapport fra Danmarks Statistik. (Genrefoto)

Udgifterne til sundhedsvæsnet er steget markant siden årtusindskiftet, viser rapport fra Danmarks Statistik.

De offentlige sundhedsudgifter er steget mærkbart siden årtusindskiftet og lød i 2017 på 182 milliarder kroner. Udgifterne er steget både i kroner og øre samt som del af bnp, bruttonationalproduktet.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistiks analyseafdeling.

- Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat.

- Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere, skriver Danmarks Statistik i indledningen til rapporten.

Hovedkonklusionerne er, at de offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 procent fra 2000 til 2017 i faste priser. Per indbygger er stigningen på 56 procent.

Beskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er øget med 18.000 fra 2008 til 184.000 ansatte i 2017. Samlet står sundhedsudgifter - både offentlige og private - for 9,8 procent af bnp i 2016 mod 7,9 procent i 2000.

- Med en stigning på 69 procent står sundhedsudgifterne for den højeste vækst (blandt offentlige tjenester red.), og de har været støt stigende i hele perioden.

- Sundhedsudgifterne påvirkes ikke som socialområdet af konjunkturerne, hvor for eksempel et fald i beskæftigelsen vil øge udgifterne.

- Sundhedsudgifterne bliver i stedet påvirket af for eksempel ændringer i folketallet og antallet af ældre, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge analysen er det dog ikke befolkningstilvæksten, der har drevet udviklingen.

Rapporten nævner løn til ansatte og anlægsinvesteringer, der kan relateres til opførsel af de ny supersygehuse. Udgifterne til medicin er steget med næsten fire milliarder kroner til ni milliarder kroner.

Samtidig er der markant flere behandlinger.

- Fra 2008 til 2017 er befolkningen vokset med 5 procent. I samme periode er såvel ambulante behandlinger på hospitalerne samt antallet af indlæggelser vokset med henholdsvis 34 og 17 procent.

- På trods af flere indlæggelser er antallet af sengedage faldet med 18 procent, skriver analysen.

Samlet lød de offentlige udgifter i Danmark i 2017 på 1114 milliarder kroner.

- Det betyder, at udgifterne til social beskyttelse i 2017 udgjorde 44 procent af de samlede offentlige udgifter, mens de offentlige sundhedsudgifter udgjorde 16 procent, og udgifterne til undervisning udgjorde 13 procent.

- Fordelingen på de forskellige områder er forholdsvis konstant over tid, men der er en stigning i sundhedsudgifternes andel fra 13 procent til 16 procent, mens andelen af udgifter til generelle offentlige tjenester er faldet, skriver Danmarks Statistik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce