Annonce
Tarm

Offentliggør designudkast: Vattenfall vil flytte 20 kystmøller ud på ni kilometer

Vesterhav Syd-møllerne kommer ifølge Vattensfalls designudkast til at ligge på én række ni kilometer fra kysten. Dermed vil en del sommerhusnaboer få gavn af flytningen. Tegning: Vattenfall
Energigiganten Vattenfall har netop offentliggjort et nyt udkast for placeringen af de kystnære møller Vesterhav Syd og Nord. Der er lagt op til, at møllerne skal stå på én række, så langt fra kysten som muligt.

Vestkysten: De omstridte Vesterhav Syd-møller skal placeres på én lang række ni kilometer fra kysten.

Det viser det designudkast, som Vattenfall netop har offentliggjort. Dermed lever selskabet op til det løfte, den tidligere landechef Michal Simmelsgaard gav sidste sommer, da han erklærede, at man havde lyttet til den folkelige kritik og derfor ønskede at placere møllerne så langt ude som muligt i det udpegede projektområde og i et letopfatteligt mønster. Eneste udfordring var de fysiske bundforhold og hensynet til eventuelle arkæologiske fund.

Dermed skrotter Vattenfall planen om at placere de 20 Vesterhav Syd-møller på en række og en bue. Der bliver også flyttet på Vesterhav Nord-møllerne, hvor to rækker også bliver erstattet af én række.

- De nye designudkast for Vesterhav Syd og Nord bekræfter, at vi har lyttet til de lokale ønsker og investerer i at flytte møllerne så langt væk fra kysten som muligt. De to designs skal betragtes som Vattenfalls nuværende bud på møllernes placering. Selve miljøvurderingen vil være færdig til sommer, hvorefter Energistyrelsen vil bede offentligheden om inputs til den, siger Jacob Nørgaard Andersen, der er Vattenfalls direktør i Danmark i en pressemeddelelse.

Ifølge direktøren betyder løsningen, at man både får et letopfatteligt mønster, maksimerer afstanden til kysten og samtidig fastholder en høj energiproduktion, fordi møllerne ikke længere vil "skygge" for hinanden.

Formand for Klegod Grundejerforening, Thue Amstrup-Jørgensen, anerkender, at der er blevet lyttet.

- Det er det muliges kunst. Vattenfall har gjort dét, der var muligt indenfor koncessionsområdet. Hvis møllerne skal længere ud, vil det kræve, at politikerene på Christiansborg havde mod og mandshjerte til at sætte projektet på pause. Om et par år får vi havmølleparken Thor, som også producerer strøm, som vi ikke selv kan bruge. Når tyskerne producerer for meget strøm, er det så Vesterhav Syd eller landmøllerne, der skal stoppes, spørger grundejerformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce