Annonce
Varde

Offer for uhyggelig dødsbrand begraves: Brandtekniske undersøgelser afventes stadig

Tirsdag blev Else Nielsen begravet fra Oksby Kirke i Blåvand. Foto: Morten Nielsen
Det er næsten en måned siden, at par blev dræbt i Blåvand. Politiet har stadig ikke fastslået brandårsagen, men 19-årig er fortsat hovedmistænkt.

Blåvand: Else Nielsen, 85 år, var offer for den uhyggelige dødsbrand i Blåvand natten til tirsdag den 28. maj i Blåvand. Hun blev tirsdag begravet fra Oksby Kirke i Blåvand.

Hendes livsledsager, Cai Lennart Henriksen, 61 år, døde også i forbindelse med branden. Han blev dræbt ved slag med en stump genstand, før ilden brød ud, og en 19-årig tysker sidder nu varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have dræbt Cai Lennart Henriksen. Else Nielsen døde som følge af branden.

Cai Lennart Nielsen er begravet. Denne begravelse foregik i stilhed.

Else Nielsen omkom ved en efterfølgende brand. Her brændte parrets villa i Blåvand ned.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagen. Vicepolitiinspektør Carsten Arentoft Andersen oplyser, at brandårsagen endnu ikke er opklaret. Der mangler stadig en rapport fra politiets brandteknikere.

Annonce
Tirsdag blev Else Nielsen begravet fra Oksby Kirke i Blåvand. Foto: Morten Nielsen

Tysker er stadig hovedmistænkt

Han oplyser, at der ikke er ændret fokus, når det kommer til den 19-årige tysker, der er sigtet i sagen.

Der er cirka to uger, til tyskerens varetægtsfængsling udløber.

- Jeg kan ikke forestille mig andet end, at vi vil kræve ham fortsat varetægtsfængslet igen om to uger, siger Carsten Arentoft Andersen.

Tyskeren er altså stadig hovedmistænkt i sagen. Politiet vil endnu ikke ind på et muligt motiv til, at parret blev udsat for den uhyggelige forbrydelse.

Det afdøde par drev restaurant Perlen i Blåvand. Det er endnu ikke lykkedes for de pårørende at genåbne restauranten i feriebyen efter drabene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce