Annonce
Vejen

Officiel indvielse af svæveflyvernes renoveringsprojekt

Vejen Kommunes folkeoplysningsudvalg blev invteret på lidt mundgodt, da de inspicerede det nye køkken i klublokalet. Privatfoto
Siden november sidste år er der blevet arbejdet på højtryk for at forbedre klublokalerne i Kolding Flyveklub, der holder til i Gesten. Forleden blev projektet besigtiget af Vejen Kommunes folkeoplysningsudvalg, der har støttet projektet med 100.000 kroner.

Gesten: De er glade - medlemmerne i Kolding Flyveklub. De første to etaper af et større renoveringsprojekt er blevet færdige, og medlemmer kan nu nyde et dejligt nyt køkken og en ny overdækket terrasse.

- Medlemmerne er virkelig begejstrede for de nye klubfaciliteter, og folkeoplysningsudvalget gav også udtryk for tilfredshed, da vi inviterede dem ud og se projektet, fortæller Thomas Dantoft, der er formand for Kolding Flyveklub.

Mange medlemmer har givet en hånd med ombygningen, og klubben fik en stor håndsrækning af en håndfuld tømrerlærlinge fra Hansenberg i Kolding.

- Jeg hørte om en forening på Sjælland, som havde fået hjælp den vej. Så jeg ringede til skolelederen på Hansenberg, og han havde en flok, der kunne hjælpe til. De har virkelig været en stor hjælp, for det har betydet, at medlemmerne kunne overskue den resterende del af arbejdet med renoveringsprojektet, siger han.

Renoveringsprojektet består af endnu en etape, hvor der blandt andet skal installeres en ny port til værkstedet og opsættes en skillevæg.

- Den sidste etape venter vi lidt med. Vi kan først søge om flere midler i foråret 2020, forklarer Thomas Dantoft.

Annonce
En del af projektet var en overdækket terrasse i forlængelse af køkkenet. Privatfoto

Brødtekst

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce