Annonce
Esbjerg

Officielt: Esbjerg jubler over vedtagelse af energi-ø i Nordsøen

Esbjerg Havn er verdensførende, når det kommer til udskibning af vindmøller. Havnen håber at få en vigtig rolle i forbindelse med den netop vedtagne klimaaftale i Folketinget, som blandt andet indebærer en energiø på tre GW i Nordsøen. Foto: Søren Vinding
Havnedirektør, borgmester og lokalt folketingsmedlem har svært ved at få armene ned over klima-aftalen, der betyder etablering af en energi-ø i Nordsøen.
Annonce

Esbjerg: Natten til mandag indgik S-regeringen og et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale, der ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd.

Et af de elementer, som givetvis vil gå verden rundt, er etableringen af af to energiøer inden 2030 på i alt 5 GW – en ved Bornholm på 2 GW og en i Nordsøen på 3 GW.

Sidstnævnte er mere end tre gange så stor, som de i dag opstillede vindmøller i parkerne Horn Rev 1, 2 og 3 ud for Esbjerg, og den gigantiske energiø er yderst relevant for Esbjerg Havn, der er verdens største udskibningshavn for vindmøller.

Det var således også en glad havnedirektør, der mandag morgen modtog den gode nyhed:

- Set fra Esbjerg Havn er denne nyhed fantastisk, og vores udvidelsesplaner understøtter denne udbygning i Nordsøen, fastslår Dennis Jul Pedersen.

Havnedirektøren har på seneste også været fremme med, at Esbjerg Havn gerne vil spille en hovedrolle i forbindelse med etablering og drift af den kommende energiø. Esbjerg Havn vil således gerne drive en havn på energiøen.

Annonce

Ny optimisme

Også det lokale folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Anders Kronborg, er super glad på sin bys vegne.

- Allerede før valget er en havvindmølle-ø i Nordsøen blevet italesat over for politikere på Christiansborg og i Europa-Parlamentet. Det er derfor ikke til at få armene ned, efter at det i nat er blevet en realitet i en bred politisk aftale, siger Anders Kronborg, som også er medlem af Folketingets Energi-, Klima- og Forsyningsudvalg.

Anders Kronborg tror på nye arbejdspladser og begejstring i Esbjerg.

- En vindmølle-ø i Nordsøen vil kunne skabe ny gejst, optimisme og arbejdspladser til Esbjerg. Spiller vi vores kort rigtigt, så kan vi bruge en kommende vindmølle-ø aktivt til at styrke vores transformation i Esbjerg til et grønt magtcentrum for hele Nordeuropa, siger Anders Kronborg.

Annonce

Udvikling kan fortsætte

Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) siger, at det er dejligt, at ambitionerne nu er omsat til en konkret aftale, som spiller godt sammen med Esbjergs målsætning om at være en grøn foregangskommune.

Sådan kan energiøen i Nordsøen komme til at tage sig ud. Illustration: Esbjerg Havn/Morten Reese

- Vi er verdens førende inden for udskibning af havvindmøller, så det er fantastisk, at vi med denne beslutning vil kunne fortsætte denne udvikling. Det er virkelig en god nyhed for Esbjerg. Esbjerg Havn er velplaceret i forhold til udskibningen af møllerne, og timingen spiller umiddelbart godt sammen med den for nylig offentliggjorte investering, hvor den svenske infrastrukturfond Infranode er parat med en investering på op imod en milliard kroner i bygninger og faciliteter til vindmølleproduktion på Esbjerg Havn, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce