Annonce
Sport

Officielt: Udsat El Clasico spilles 18. december

Albert Gea/Reuters
Det Spanske Fodboldforbund bekræfter, at storkampen mellem FC Barcelona og Real Madrid spilles 18. december.
Annonce

Seks dage før jul får fodboldfans en tidlig julegave.

Onsdag har turneringskomitéen i Det Spanske Fodboldforbund bekræftet, at den udsatte storkamp mellem FC Barcelona og Real Madrid spilles onsdag 18. december. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

Kampen skulle egentlig være afviklet på lørdag klokken 13, men grundet den anspændte politiske situation i Catalonien er opgøret af sikkerhedsmæssige årsager udskudt.

Allerede tidligere på ugen kunne spanske medier berette, at begge klubber havde udpeget 18. december som den optimale spilledato, og klubberne har nu fået deres vilje.

Flytningen til en onsdag kan dog få et økonomisk efterspil, da spilletidspunktet ikke er lige så attraktivt for tv-rettighedshaverne.

Det skyldes blandt andet, at man ved at spille El Clasico på en onsdag får en aftenkamp i Spanien, og det harmonerer dårligt med ønsket om en kamp tidligere på dagen af hensyn til det lukrative asiatiske tv-marked.

/ritzau/

Det Spanske Fodboldforbunds nyhed om El Clasico-dato
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce