Annonce
Indland

Ofre i Umbrella-sag vil have mere erstatning i landsretten

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at ofre i Umbrella-sag kan anke omfanget af erstatningen.

De to ofre i den såkaldte Umbrella-sag har fået lov til at anke erstatningsspørgsmålet til landsretten.

Det oplyser Procesbevillingsnævnet på sin hjemmeside.

Der er tale om en dengang 15-årig pige og en jævnaldrende dreng, som medvirker på krænkende videooptagelser med seksuelt indhold, der efterfølgende blev delt heftigt på Facebooks beskedtjeneste.

I alt er cirka 1150 personer sigtede eller dømt for delingerne.

I kølvandet på de første 1000 sigtelser mod unge fra sidste år valgte anklagemyndigheden at rejse ni prøvesager ved forskellige domstole. Flere sager er siden blevet behandlet.

Byretterne i de forskellige sager har ikke været enige om erstatningens størrelse. Pigen er tildelt erstatning på mellem 0 og 2500 kroner, mens drengen blev tildelt mellem 0 og 500 kroner.

I prøvesagerne er de anklagede idømt varierende betingede straffe på op til 40 dages fængsel. En af de ni ved prøvesagerne blev frifundet.

Helle Hald, der er bistandsadvokat for drengen i sagen, forklarer, at ofrene vil have spørgsmålet om erstatning i landsretten i de sager, som ikke ellers ankes af enten forsvarer eller anklagemyndighed.

Der er tale om ti sager, hvor erstatningsspørgsmålet nu skal i landsretten, oplyser Helle Hald. Advokaten mener, at drengen bør få mindst 1000 kroner i godtgørelse i hver sag.

- Højesteret tog 11. januar stilling til, at der skal tilkendes en krænkelsesgodtgørelse i alle sager ud fra en betragtning om, at alle, der har delt videoen, har været med til at sprede videoen på nettet.

- Vi har fået et par afgørelser, som stikker lidt i forskellige retninger. Vi har fået nogle byretsafgørelser, som kun tilkender 500 kroner, og det mener jeg, simpelthen er for lidt. Der må være et minimumskrav, og det må ligge på 1000 kroner, siger hun.

Samtidig forklarer advokaten, at Højesteret har lagt op til, at pigen skal have en lidt større godtgørelse end drengen, hvilket hun finder fair.

Red Barnet har kaldt sagen "en af de værste seksuelle krænkelser optaget på kamera, man har set i Danmark".

Den forurettede unge kvinde er tidligere stået frem i medier og har fortalt, hvordan hun har været nødt til at skifte skole flere gange som følge af videoklippene, hvor hendes fulde navn nævnes.

Hun har også døjet med depression og søvnbesvær i kølvandet på sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce