Annonce
Sønderborg

OJ Electronics skruer op for digitaliseringen og søger flere ingeniører

Adm. direktør Erik Damsgaard, OJ Electronics på Stenager i Sønderborg. Pressefoto
Digitalisering skal være nøgleordet i OJ Electronics’ nye tre års strategi med udvikling inden for elektrisk gulvarme og styring af ventilation. Det kræver mere ingeniørviden.

Sønderborg: - OJ Electronics har den position, vi har i dag, fordi vi netop investerer i teknologi og nye produkter. Fremtiden er digital også inden for styringer til varme- og ventilationssystemer. Takket være vores udviklingsarbejde har vi allerede haft held til at placere os i spidsen af den omstilling, siger adm. direktør Erik Damsgaard, OJ Electronics på Stenager i Sønderborg.

OJ Electronics kom ud af regnskabsåret 2018/19 med et overskud på 27 mio. kr. ud af en omsætning på 327 mio. kr. Virksomheden har en ambition om at vokse med ti procent om året og tjene ti procent mere. Meningen er at investere indtjeningen i den digitale udvikling inden for elektrisk gulvvarme og styring af ventilation med en netop fastlagt strategi for de næste tre år.

Ambitionen om øget digitalisering skaber samtidig behov for flere ingeniører.

- For at kunne indfri de strategiske målsætninger, vil der løbende blive behov for dygtige ingeniører de kommende år. Vi er især opmærksomme på at skabe et godt arbejdsmiljø og en ledelse, der tager højde for generationsforskellen og den løbende internationalisering af vores teams, tilføjer Erik Damsgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce