Annonce
Tarm

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Et flertal af nævnets medlemmer valgte at imødekomme restauratørernes ønske om at kunne udvide åbningstiden i studenterugerne. Pressebillede
Bevillingsnævnet for Ringkøbing-Skjern Kommune mindede på et møde tirsdag, også om, at arrangører af pop-up restaurationer eller specialevents skal være opmærksomme på at få søgt om tilladelse til spiritusudskænkning hos politiet.

Ringkøbing-Skjern: Kan man som restauratør få lov at holde åbent og servere spiritus efter midnat på en almindelig mandag aften?

Dét principielle spørgsmål har Bevillingsnævnet for Ringkøbing-Skjern Kommune netop behandlet på foranledning af politiets repræsentant i nævnet.

Politiet bliver stadigt oftere kontaktet af restauratører, der gerne vil kunne udvide åbningstiden, når de nye studenter får huen på og fester igennem, hvad enten det er weekend eller hverdag.

Og et flertal af nævnets medlemmer valgte at imødekomme restauratørernes ønske om at kunne udvide åbningstiden i studenterugerne.

Restaurationsloven giver i forvejen restaurationer og andre serveringssteder mulighed for at holde åbent fra kl. 05-02 - og giver samtidig Bevillingsnævnet hjemmel til at godkende en længere åbningstid for det enkelte udskænkningssted.

I Midt- og Vestjyllands Politikreds har der dog hidtil - efter ansøgning fra den enkelte virksomhed - kun været truffet afgørelse om udvidet åbningstid torsdag, fredag og lørdag nat samt eksempelvis nytårsaften.

Det er den begrænsning, Bevillingsnævnet nu har slækket på i studenterugerne.

Samtidig mindede nævnet om, at arrangører af de såkaldte pop-up events skal være opmærksomme på at få søgt og indhentet en midlertidig tilladelse til spiritusudskænkning i god tid, inden afholdelsen af et arrangement.

Det gælder eksempelvis for en galleriejer, der gerne i et begrænset tidsrum vil kunne servere et glas vin sammen med en kunstoplevelse. Eller for en restaurant i et turistområde, der kun holder åbent i eksempelvis tre måneder i sommersæsonen. I begge tilfælde er politiet efter mødet i Bevillingsnævnet nu bemyndiget til at give tilladelse uden først at skulle forbi nævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce