Annonce
Varde

Oksbøl Kaserne ramt af coronavirus: Medarbejdere sendes hjem

Det er endnu uvist, hvor mange medarbejdere, der sendes hjem fra Oksbøl Kaserne, efter der er konstateret et tilfælde af covid-19. PR-foto
Oksbøl Kaserne er i gang med smitteopsporing, efter en medarbejder er blevet testet positiv for covid-19. Kasernen har endnu ikke det fulde overblik.
Annonce

Forsvaret: En medarbejder ved Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne er blevet testet positiv for coronavirus.

Det bekræfter Forsvarskommandoen over for JydskeVestkysten.

Den covid-19-ramte medarbejder forbliver sygemeldt i hjemmet, indtil vedkommende har været symptomfri i 48 timer.

Oksbøl Kaserne har nu iværksat smitteopsporing. Det betyder, at kolleger, som medarbejderen har været i berøring med, bliver hjemsendt.

De bliver alle henvist til covid-19-test i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende vejledning, oplyser Forsvarskommandoen, der endnu ikke har det fulde overblik over, hvor mange medarbejdere, der bliver sendt hjem.

Kasernen forventer at have det endelige overblik i løbet af næste uge, efterhånden som testede medarbejdere får deres prøvesvar.

For nuværende får situationen ingen konsekvenser for kasernens aktiviteter, oplyser Forsvarskommandoen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce