Annonce
Erhverv

Oksbøl og Ølgod mister sine advokatkontorer - Ejerne vil på pension, og ingen vil overtage

Søren Kokkenborg (til venstre) og Jens Graven Nielsen har siden 1993 været partnere i Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg. Nu lukker de det fælles advokatfirma inden årets udgang. PR-foto: Martin Gravgaard
Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg kan ikke finde nogen, der vil drive et advokatfirma med hovedkontor i Ølgod. Med lukningen mister også Oksbøl sit advokatkontor.

Ølgod: Advokaterne Jens Graven Nielsen og Søren Kokkenborg lukker advokatkontoret i Ølgod senest ved årets udgang. De små kontorer i Oksbøl og Esbjerg lukker også.

De to vil gerne på pension. Jens Graven Nielsen har arbejdet næsten 36 år med et job med lange arbejdstider. Søren Kokkenborg har i 31 år arbejdet på advokatkontoret, dog kun på halv tid.

Der har været forsøg på at sælge virksomheden, men tilsyneladende er ingen yngre advokater interesserede i at drive et advokatfirma i Ølgod.

Annonce

Graven Nielsen & Kokkenborg

  • Det er ikke på plads, hvornår kontoret i Ølgod og de to filialer i Oksbøl og Esbjerg lukker, men det er senest med årets udgang. I praksis vil lukningen ske langsomt, for der bliver ikke taget imod nye sager, der ikke kan afsluttes i år.
  • Lukningen betyder også et mindre tab af arbejdspladser i Ølgod. Virksomheden beskæftiger tre advokater - inklusiv de to ejere - og seks sekretærer.
  • Det er næppe på grund af regnskaberne, at der mangler købere. I seneste regnskabsår havde virksomheden en omsætning på over seks millioner kroner, og overskuddet efter skat var på 840.285 kroner.

To forklaringer

Jens Graven Nielsen ser to forklaringer på det.

Det ene er centraliseringen. Da de mange små retssale i byer som eksempelvis Varde lukkede, og retterne blev samlet i større byer, så flyttede advokatfirmaerne med, og advokaterne vil gerne arbejde, hvor der er et større fagligt fællesskab.

Det hænger sammen med en specialisering. Advokatfirmaerne er også blevet større, og dermed er det blevet muligt at arbejde med én type sager. Det kan kontoret i Ølgod ikke tilbyde:

- Vores er en meget blandet forretning med både rådgivning til private og rådgivning til erhverv, plus vi har været begunstiget af i mange år at have gode, solide opgaver for Retten i Esbjerg, siger han.

Det er opgaver som at være bobestyrer, bobehandler eller at skulle behandle straffesager. Hvis de opgaver kunne indgå i handlen, så vurderer Jens Graven Nielsen, at det ville være lettere at sælge.

- Men de er personligt bundet op på den enkelte advokat, og det er særligt mig. Når jeg går på pension, så er de der ikke mere, forklarer han.

Sager skal kunne afsluttes i år

Resten af året tager advokatfirmaet kun imod nye sager, der kan afsluttes i år, og senest per 31. december lukker firmaet.

- Men er der nogle sager, der hænger den 31. december, så vil vi behandle det individuelt. Jeg deponerer da ikke min bestalling. Der vil komme nogle sager i 2021, fordi de ikke kunne afsluttes før, men det skulle gerne være et fåtal.

En bestalling er en officiel tilladelse til at drive advokatvirksomhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Ribe Boldklub hædrede fire ildsjæle

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce