Annonce
Sport

OL-finalist udelukket for brud på antidopingregler

Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Ifølge Atletikkens Integritetsenhed har Michelle-Lee Ahye snydt med sine whereabouts og er udelukket i to år.

Sprinteren Michelle-Lee Ahye, der blev nummer seks i både 100 og 200 meter løb ved de olympiske lege i Rio i 2016, får ikke mulighed for at forbedre resultaterne ved sommerens OL i Tokyo.

Sprinteren fra Trinidad og Tobago er nemlig blevet udelukket fra sin sport i to år.

Det bekræfter Atletikkens Integritetsenhed (AIU) på Twitter ifølge det internationale nyhedsbureau AFP.

Udelukkelsen skyldes rod med Michelle-Lee Ahyes såkaldte whereabouts.

Den 27-årige sprinter, der også blev nummer seks ved VM i 2017, er udelukket indtil april 2021.

Ahye blev suspenderet fra konkurrencer den 30. august sidste år. Udelukkelsen førte til, at hun blandt andet gik glip af VM i Doha.

Som følge af tirsdagens AIU-kendelse bliver alle Ahyes resultater i perioden 19. april til 30. august sidste år slettet.

Topidrætsudøvere er forpligtede til at oplyse anti-dopingmyndigheder om, hvor de befinder sig, så de kan få foretaget en dopingtest.

Hvis en udøver opgiver forkerte lokationer tre gange i løbet af et år eller udebliver fra test, bliver det anset som et brud på antidopingreglerne.

Brud på reglerne kan føre til en udelukkelse på to år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce