Annonce
Sport

OL-guldvinder har fået coronavirus og må udskyde rekordforsøg

Ahmed Jadallah/Reuters
Conseslus Kipruto er blevet tvunget til ikke at stille op ved Diamond League-stævnet i næste uge i Monaco.
Annonce

Den regerende verdensmester i 3000-meter forhindringsløb, Conseslus Kipruto, må stå over, når sæsonens første Diamond League-stævne fredag bliver afholdt i Monaco.

Den kenyanske løber er blevet testet positiv for coronavirus, og han må derfor udskyde et planlagt forsøg på at erobre verdensrekorden på distancen.

- Jeg har ingen symptomer, og jeg var faktisk i rigtig god form. Jeg havde planlagt at gå efter verdensrekorden, skriver Conseslus Kipruto på Instagram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 25-årige kenyaner blev sidste år verdensmester i Doha, ligesom han også blev det ved det foregående VM i 2017.

Conseslus Kipruto er desuden regerende olympisk mester, en titel han efter planen skulle have forsvaret i år. Men på grund af coronakrisen blev OL i Tokyo udsat til næste sommer.

Verdensrekorden i 3000-meter forhindringsløb lyder på 7 minutter og 53,63 sekunder, en rekord som Saif Saaeed Shaheen fra Qatar satte tilbage i 2004.

Conseslus Kiprutos personlige rekord lyder på 8 minutter og 12 hundrededele, en tid han løb tilbage i 2016.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce