Annonce
112

Olaf Kristensen skal være leder på ny skole i Sønder Bjert

Olaf Kristensen har været forstander på Produktionsskolen Varde i fem år, men skal nu være leder af en ny FGU-skole i Kolding. Foto: John Randeris

Varde/Kolding: Olaf Kristensen stopper per 1. august som forstander for Produktionsskolen Varde. I stedet bliver han leder af en ny uddannelse i Kolding. Olaf Kristensen var en del af den midlertidige ledelse af den kommende FGU Vest, der dækker skoler i Varde, Esbjerg og Ribe, og han havde regnet med at fortsætte på FGU Vest. Men så blev der opslået en stilling som skoleleder for den nye FGU-skole i Kolding, som ligger tæt på Sønder Bjert, hvor han bor.

- At spare to timer i bilen hver dag ser jeg lidt frem til, siger han.

- Der er også noget historik i det, for jeg har været ansat på produktionsskolen i Kolding, som nu kommer til at hedde FGU Kolding, tidligere i otte år fra 1995-2003. Så det er også en skole, der har en stor plads i mit hjerte, siger han.

Tidspunktet er ikke tilfældigt, da produktionsskolerne ophører med at eksistere 1. august. I stedet bliver de sammenlagt med andre uddannelser og omdannet til FGU - forberedende grunduddannelser.

Olaf Kristensen er 61 år, er gift med Mette, har fire voksne børn, seks børnebørn "og en hjemmeboende hund", som han selv siger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Vejen

Petri og Hannibal i Føvling Kirke

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce