Annonce
EfB

Olafur Kristjansson efter nederlag i Silkeborg: Vi fik som fortjent

I alt for mange sekvenser løb EfB-spillerne forvildede rundt efter bolden i defensiven, der med trænerens ord var pivåben. Foto: EfB
Olafur Kristjansson var stærkt utilfreds med sine spilleres energiniveau, og han kalder facit efter de første tre kamp for lige under godkendt. Mark Brink har fundet fodboldlykken i Silkeborg.
Annonce

Han var ikke rystet, så langt ville han trods alt ikke gå, men EfB-træner Olafur Kristjansson var godt, gammeldags skuffet efter nederlaget i Silkeborg.

- Vi fik som fortjent, ganske enkelt. Jeg hader den der kliché fra fodboldspillere om, at de ikke var klar, det har de bare at være, og hvis de ikke er det, er det bare for dårligt. Men vi var ikke klar. Vi var pivåbne i defensiven, og det var ret vildt, at vi kunne gå til pause med 1-1, mente Olafur Kristjansson, der ikke gad snakke systemer og taktik, for det var i hans optik ikke det, der var problemet.

- Systemer er jo helt ligegyldige, når du ikke kommer med den fornødne energi og vilje. Vi var 11 individualister, og det fik vi jo aldrig rettet op på. Jeg kan sagtens tåle og acceptere at tabe en fodboldkamp, men ikke på denne måde. Vi skal have hævet vores bundniveau gevaldigt, og det bliver min opgave at få spillerne rejst inden næste kamp, sagde EfB-træneren.

Han kan nu se tilbage på seks point efter de første tre kampe i en hektisk indledende uge på sæsonen - det er lige under godkendt, mente han.

- Hvis vi holder et snit på to point over hele sæsonen, vil jeg være tilfreds, men lige nu mangler vi et point for at være godkendt efter tre kampe, sagde han.

Annonce

Kisteglad Mark Brink

Kontrasten i humør mellem Olafur Kristjansson og Mark Brink kunne næppe have været større. Mens den islandske vulkan rasede over sit holds sløve indsats, strålede Mark Brink om kap med efterårssolen. Han havde lige spillet en rigtig god kamp på Silkeborgs defensive midtbane og nød sejren over sin gamle klub.

- Ja, det var virkelig rart at vinde i dag, det indrømmer jeg gerne. Og jeg synes helt sikkert også, at der er fortjent. Vi spillede ikke engang vores bedste kamp i dag, men vi var stadig det bedste hold, sagde Mark Brink, der i vinterpausen skiftede fra EfB til Silkeborg og har fundet fodboldlykken i det midtjyske. Efter et træls forår med corona, skader og lidt for meget tid på bænken, er han nu fast mand.

- Silkeborg var en af de klubber, jeg rigtig gerne ville til, og heldigvis ville de have mig. Jeg skal jo ikke spille i sådan en klub som Horsens for eksempel. Her spiller vi den slags fodbold, jeg godt kan lide, og som gør mig god, og når vi rammer vores niveau, er vi vanvittig gode, som en storsmilende Mark Brink formulerede det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Trekantområdet

Minkavler fra Farre: Om lidt bliver her stille, meget stille

Annonce