Annonce
Tønder

Oldtidspark: Kritikere går sammen om nyt høringssvar

Liberal Alliances Claus Hansen står i spidsen for den mindretalsgruppe i kommunalbestyrelsen, der vil formulere et alternativt høringssvar omkring salget af oldtidsparken til Ankestyrelsen. - Vi vil svare på de spørgsmål, der er blevet stillet, siger han. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Med LA's Claus Hansen i spidsen arbejder en gruppe kommunalbestyrelsesmedlemmer på at formulere et alternativt høringssvar til Ankestyrelsen. Svaret skal kaste yderligere lys over, hvad der foregik, og hvad der ikke foregik forud for salget af Hjemsted - Danernes Verden til en gruppe lokale investorer.

TØNDER/SKÆRBÆK: Findes der to sandheder om samme sag?

Spørgsmålet rejser sig efter et flertal i kommunalbestyrelsen i Tønder torsdag aften stemte for et høringssvar til Ankestyrelsen vedrørende kommunens salg af oldtidsparken til en gruppe lokale investorer.

21 ud af 31 kommunalpolitikere stemte for et udkast til svaret, mens otte stemte imod og to undlod at stemme.

Med Liberal Alliances Claus Hansen som pennefører har kritikerne nu fundet sammen og arbejder på et alternativt høringssvar.

- Vi agter at indbringe vores høringssvar for Ankestyrelsen. Den væsentligste forskel mellem vores og det andet svar er, at vi besvarer de spørgsmål, som styrelsen har stillet, herunder også, hvad vi ikke har gjort, siger Claus Hansen.

Annonce

Sådan stemte de

21 af de 31 kommunalpolitikere stemte torsdag for høringssvaret til Ankestyrelsen.

Otte stemte imod, nemlig Claus Hansen (LA) Anette Abildgaard (K), Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten), løsgænger Jens Møller, SF's Bjarne Henneberg, Enhedslistens Holger Petersen samt Susanne Linnet og Jesper Steenholdt fra Venstre.

Eike Albrechtsen (S) og Leif Høgh (V), undlod at stemme.

Det er en kreds bestående af nogle af kritikerne, der er gået sammen om at formulere et alternativt høringssvar. Når det er færdigt, vil det fremgå, hvem der står som medunderskrivere på det alternative høringssvar.

Ordentlige voksne

Ifølge ham vil mindretalssvaret blandt andet indeholdet et klart nej til, hvorvidt kommunen i forbindelse med vurderingen af markedsprisen spurgte de involverede ejendomsmælgere om, hvad prisen ville være, hvis det 12,5 hektar store område på Hjemsted Banke havde været udbudt til camping.

- Det havde vi jo desværre ikke spurgt om, siger Claus Hansen.

Han indledte i torsdags debatten om udkastet til et høringssvar med et næsten 10 minutter langt indlæg, som blev rundet af med følgende konstatering:

- Lad os begynde at opføre os som voksne, og så fortælle, hvad der er foregået. Vi skal ikke gemme os bag en masse ord, som er mere forvirrende end oplysende. Lad os være ordentlige, og svare på de spørgsmål Ankestyrelsen stiller.

Klar om lidt

En af dem, der er med i kredsen bag det alternative høringssvar, er løsgænger Jens Møller.

- Jeg er fuldstændig enig med Claus. Jeg har en forventning om, at Ankestyrelsen vil holde de to svar op imod hinanden. Og er der nogle ting, de er i tvivl om, så vil de spørge en ekstra gang. Ankestyrelsen skal have den korrekte baggrundsviden, så de kan tage deres beslutning i sagen, siger Jens Møller.

De var en klage fra 11 lokale campingejere, der tilbage i oktober fik Ankestyrelsen på banen. Campingpladsejerne mener blandt andet, at de er udsat for unfair konkurrence. Oldtidsparkens område var udbudt som attraktion/oplevelsessted, men blev efterfølgende solgt til campingformål.

- Den nye campingplads har stort set fået et kæmpe område med bygninger og legepladser for en slik, lød anklagen.

- Campingpladsejerne kommer med en berettiget bekymring, sagde Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen, der torsdag aften var blandt de otte, der stemte mod høringssvaret.

Den højeste pris

Klagen fra campingpladsejerne fik Ankestyrelsen til at rette henvendelse til Tønder Kommune, for at høre, hvad der var op og ned i sagen.

Et administrativt svar, der redegjorde for sagen baggrund og forløb, var i første omgang ikke tilfredsstillende for styrelsen. Derfor blev kommunalbestyrelsen afkrævet et svar.

Et flertal i byrådssalen var torsdag aften enig om, at "arealerne er solgt til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce