Annonce
Sønderborg

Oldtimerløbet i Gråsten er Danmarks største Oldtimerløb

Biltemaet ved Oldtimerløbet er omkring den legendariske Ford A model, som ses på billedet. PR-foto
Publikum kan opleve over 1000 gamle køretøjer, der er i år særligt fokus på BSA motorcykler og Ford A modellerne.

Gråsten: Lørdag 25. maj er det 29. gang, at Oldtimerløbet løber af stablen, og i Gråsten by og området omkring Gråsten vil der være fyldt med gamle biler, lastbiler, motorcykler, knallerter og traktorer fra det forrige århundrede.

Her mødes de stolte ejere med deres køretøjer fra først i 1900-tallet og op til 1987. Flere tusinde tilskuere møder op, for at beundre de mange køretøjer, så det vil summe af aktivitet på ringriderpladsen i Gråsten hele dagen. I år vil der være særligt fokus på BSA motorcykler og Ford A modellerne.

Ud over at publikum kan opleve over 1000 gamle køretøjer på pladsen, deltager de også i lodtrækningen om præmier på entrébilletten, hovedpræmien er et gavekort på 1500 kroner til spændende oplevelser. Vinderne af lodtrækningen bekendtgøres kl. 12.15.

- Vi håber på, at vejret viser sig fra den gode side fortæller Erik Krogh fra Lions Club Broager-Gråsten.

- Dette til glæde deltagerne og ikke mindst de mange tilskuere, som tager opstilling på ruten fra Ringriderpladsen i Gråsten via Rinkenæs og Fjordvejen og videre til Grænsehallerne i Kruså og derfra går det retur igen.

Annonce

Greystone underholder

Kl. 14.30 kan man opleve bandet Greystone fra Gråsten, der underholder på pladsen eller i det store Pit-telt - afhængig af vejret.

- Oldtimerprisen på 50.000 kroner bliver overrakt kl. 12.30 - en halv time, inden Oldtimerløbet skydes i gang. Det er en ændring i forhold til tidligere år, og det skyldes blandt andet, at vi har flyttet aftenfesten til det store Pit-telt på Oldtimerpladsen, oplyser Erik Krogh.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce