Annonce
Indland

Ole Birk Olesen bliver ny gruppeformand i Liberal Alliance

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver gruppesekretær, mens Ole Birk Olesen får posten som gruppeformand.

Det blev den 27-årige Alex Vanopslagh, der fik posten som partileder i Liberal Alliance.

Nu har partiet, der led et voldsomt tilbageslag ved valget, sat navne på endnu to af de centrale poster i partiet.

Ole Birk Olesen bliver ny gruppeformand, mens Simon Emil Ammitzbøll-Bille bliver gruppesekretær, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Ole Birk Olesen siger i en skriftlig kommentar:

- Vi har en stor opgave foran os med at få Liberal Alliance tilbage på sporet og genoprettet tilliden til vores parti.

- Der er dog masser af gejst og optimisme i både folketingsgruppe og bagland, det skal vi bygge videre på, så Liberal Alliance igen bliver liberale danskeres foretrukne parti, siger Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance vil i løbet af sommeren fordele de politiske ordførerskaber.

Partiet led et stort nederlag på valgaftenen onsdag, hvor Liberal Alliance fik 2,3 procent af stemmer eller fire mandater mod 7,5 procent af stemmerne og 13 mandater ved valget i 2015. Anders Samuelsen, partiets daværende leder, blev end ikke genvalgt til Folketinget.

Allerede dagen efter valget rettede folketingsmedlem Henrik Dahl en voldsom kritik af ledelsen i et interview med Radio24syv.

- Vi har ført en dårlig politik under ledelse af en utroværdig ledelse. Hele den her idé med at stille de ultimative krav og true med at vælte regeringen og så videre. Det er amatøragtigt og katastrofalt, sagde Henrik Dahl og fortsatte:

- Partiet har jo fungeret på den måde, at der har været et A-hold og et B-hold. A-holdet har bestået af Anders' familie og venner; altså søsteren og Thyra Frank og sådan nogle, hvor man kan sige, at deres væsentligste kvalifikationer er at være venner med Anders.

Samme dag trak Anders Samuelsen sig fra sin post i partiet. Og senere meddelte Simon Emil Ammitsbøl-Bille, at han ikke var kandidat.

Henrik Dahl har ifølge pressemeddelelsen fra Liberal Alliance altså som den eneste af fire medlemmer af folketingsgruppen ikke fået en af de uddelte poster.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce