Annonce
Kolding

Ole fra "Landmand søger kærlighed" går konkurs med 200 malkekøer

Landmand Ole Andersen, der havde 200 malkekøer på sin ejendom, er gået konkurs med sit landbrug. Han har selv begæret landbruget konkurs ved Skifteretten i Kolding. Han ønsker ikke at kommentere situationen. Arkivfoto: Søren Gylling

Landmand Ole Andersen, der blev et kendt ansigt via tv-programmet "Landmand søger kærlighed" på TV 2, er gået konkurs med sit landbrug. Kurator i konkursboet tvivler på, at der fremover skal malkes køer på ejendommen.

Kolding: Det har i mange år været et tilløbsstykke, når Ole Andersen i foråret slap malkekøerne ud på græsmarken ved Kolding som en del af den årlige Øko-dag. Men de mange tusind gæster skal finde nye græsgange for at se køerne "danse", efter at Ole Andersen selv har begæret sit landbrug konkurs.

Nu er advokat Søren Christensen Volder, der er partner i Bech-Bruun, indsat af skifteretten som kurator til at redde trådene ud i konkursboet, der består af ejendommen og 200 økologiske malkekøer på Hulskovvej.

- Han har vel erkendt, at han ikke kunne få driften til at hænge sammen. Og med den høst - eller mangel på samme - der har været i år, så er det klart, at når situationen er lidt stram, siger Søren Christensen Volder.

Ole Andersen overtog gården på Hulskovvej i 1992, og seks år senere lagde han om til økologi. Han har i mange år inviteret inden for til den årlige Øko-dag, hvor køerne kom ud på græs i foråret. JydskeVestkysten har været i kontakt med landmanden, men han ønsker ikke at kommentere situationen på nuværende tidspunkt.

Landmanden blev offentligt kendt, da han deltog i anden sæson af TV 2-programmet "Landmand søger kærlighed", hvor han med tv-kameraet på sidelinjen gjorde kur til fem kvinder. Men det var særligt Ole Andersens forkærlighed for at besøge swingerklubber, som landmanden fortalte om i programmet, der gjorde, at landmanden blev kendt i en større offentlighed.

Annonce

- Der er en pæn interesse for stedet, men det er ikke nødvendigvis fordi, at der fortsat skal være malkekøer. Få dage inden konkursen blev en større del af jorden godkendt til at fungere som grusgrav. Det har højnet interessen.

Søren Christensen Volder, kurator i konkursboet

Grusgrav trækker

Kurator har på nuværende tidspunkt ikke et detaljeret billede af, hvad der har gjort, at driften i selskabet har været udfordret.

- Så langt er vi ikke kommet ned i detaljen endnu, men der er ingen tvivl om, at der er mange landbrug, der er trængt lige nu. Men dyrene bliver passet, og vi har optaget forhandlinger med interesserede købere, siger Søren Christensen Volder, der er ret optimistisk i forhold til at få solgt landbruget i det nordlige hjørne af Kolding Kommune.

- Der er en pæn interesse for stedet, men det er ikke nødvendigvis fordi, at der fortsat skal være malkekøer. Få dage inden konkursen blev en større del af jorden godkendt til at fungere som grusgrav. Det har højnet interessen, siger Søren Christensen Volder, der ikke regner med, at malkeanlægget skal bruges i fremtiden.

- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, det er særligt sandsynligt, at der bliver malket videre med det anlæg. Der er for lidt jord til ejendommen, så man er meget afhængig af at kunne tilforpagte arealer, siger Søren Christensen Volder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce