Annonce
Sport

Ole Petersen runder 2019 af med finalesejr og DM-sølv

Ole Petersen vandt for andet år i træk sølv i Super GT - men til forskel fra 2018-finalen, så tabte han ikke guldet denne gang - Bredebro-køreren vandt derimod sølvet. Foto: Kim Gripping/Boxengasse.dk
For andet år i træk er Ole Petersen DM-sølvvinder i Super GT-serien - men årets sølvmedaljer kom på en noget anderledes baggrund end i 2018, hvor et eksploderet bagdæk tog livet af mesterskabsdrømmene.

PADBORG PARK/BREDEBRO: - Det blev sølv på en lidt bedre baggrund end sidste år.

Ole Petersen har ikke glemt, hvordan DM-guldet glippede i sæsonens sidste weekend i fjor. Her førte han mesterskabet langt hen ad vejen og gik ind til sidste års finale med en pæn føring - men tabte både føringen og titlen, da det ene bagdæk sprang.

I år så det anderledes ud. Her var racerkøreren fra Bredebro næsten ude af titelkampen ved finaleweekendens start. Alligevel lykkedes det at tage sølvet med til Bredebro efter en weekend, hvor Ole Petersen med en finalesejr viste, at han har farten til at kæmpe i spidsen af feltet - men at heldet har været en mangelvare i flere weekender i år.

- Finalen var mere end godkendt fra vores side. Vi tog finalesejren og kom på podiet, efter vi gik ind til weekenden på fjerdepladsen i stillingen. Det ville være godt at komme på podiet, men at det blev til sølv, er helt klart en bonus, forklarer han.

Annonce

Finalen var mere end godkendt fra vores side. Vi tog finalesejren og kom på podiet, efter vi gik ind til weekenden på fjerdepladsen i stillingen. Det ville være godt at komme på podiet, men at det blev til sølv, er helt klart en bonus.

Ole Petersen

Godt forberedt

Finalesejren kom i hus ovenpå gode forberedelser. Ole Petersen og resten af teamet testede en del i regnvejr op til finaleløbet, og det gav pote, forklarer han:

- Vi lagde en del testarbejde i at forberede os til regnvejr op til weekenden, så vi kom godt forberedte. Men jeg fik også vist, at jeg også var relativt hurtig i kvalifikationen, så sejren er et produkt af det hele, forklarer han.

Hele sæsonen har farten været der for Ole Petersen, men heldet har manglet i flere afgørende momenter. Det er ifølge Bredebro-køreren også svaret på, hvorfor han ikke var med i guldkampen til den sidste meter i år:

- Hele sæsonen viste vi, at vi var hurtige nok til at være med helt oppe foran, men vi har bare været vildt uheldige. Jeg er blevet påkørt et par gange og har været rodet ind i nogle ting undervejs, og det kostede. Det har været en god sæson, hvis man ser bort fra de uheld, der har kostet point, forklarer han.

Årets DM-guld endte hos Kevin Rossel, mens Ole Petersens sæsontotal endte blot ti point fra den pointscore, som Rossel tog guldet med. Nu er det tid til en vinterpause, men Ole Petersen lægger ikke skjul på, at han gerne vil lægge et nyt bud på danmarksmesterskabet efter nytår:

- Ambitionen har hele tiden været guld de sidste par år. Vi går som udgangspunkt efter mere Super GT i 2020 - det hedder det i hvert fald indtil videre. Men vi skal lige have sponsorerne med på vognen og se, hvordan situationen er, siger Ole Petersen, som indtil videre kan se tilbage på det 2019, der gik.

- Det er bedre at vinde sølv end at tabe guld, og det betyder meget for den følelse, man går ind i vinteren med, forklarer han.

Alt klappede for Ole Petersen og OP Motorsport i finalen på Padborg Park. En god kvalifikation blev gennem søndagen vekslet til en finalesejr i regnvejret. Foto: Niklas Majgaard/Boxengasse.dk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce