Annonce
Podcast

Olie og kemikalier flyder i landsdelen: Hvorfor rydder Mette Frederiksen ikke bare op?

Logo: Lean Poulsen Frosh
Store forureninger tynger Syd- og Sønderjylland, og mange havde regnet med en pose penge på den nye finanslov. Men Mette Frederiksens regering har afsat et stort rundt nul til oprydning, ligesom der heller ikke er penge til hurtigt internet i yderområderne. Desuden får mindretallet færre penge end hidtil. Bliv klogere på statsministerens prioriteringer i ugens JV Podcast.

Podcast: Flere grupper i Syd- og Sønderjylland følte sig snydt, da regeringen mandag fremlagde sit forslag til en ny finanslov.

Der er ikke penge til landsdelens kæmpeforureninger, mindretallet får færre penge end hidtil, og den pengepulje, som sikrer hurtigt internet i tyndt befolkede områder, står til at blive sløjfet.

Men der er håb forude. Flere partier vil kæmpe for at finde penge i de kommende forhandlinger, og i ugens JV Podcast vurderer JydskeVestkystens nyhedsredaktør, Kim Dahl Nielsen, chancerne. Han forklarer også, hvad coronavirussen betyder for årets finanslov.

Som debuterende gæst er journalist Jonas Kristensen med i studiet. Han forklarer, hvad der egentlig skete torsdag aften, da Rigspolitiet helt uventet meldte ud, at den permanente grænsekontrol endelig ophører. Det er noget, som både landmænd, pendlere og turister har ventet længe på, men ikke alle er enige om, at det er en god idé.

Snotnæser og ventetid

Det er efterhånden ved at være tradition, at JV Podcast runder af med en status på coronasituationen. Denne uge er ingen undtagelse, for i ugens løb har der hersket et stort dilemma: Skal en snotnæse automatisk udløse hjemsendelse af børn fra vuggestuer og børnehaver? Nej, sagde Sundhedsstyrelsen onsdag. Men betyder det, at tvivlen er væk?, spørger ugens vært, journalist Rikke Baltzer.

Ugen har også budt på travlhed i testcentrene på vestkysten. Avisen fortalte historien om 69-årige Anne-Lise Svane fra Varde, der blev dybt forundret, da hun skulle vente op mod tre døgn på at få svar på en test, mens en bekendt et andet sted i regionen, nemlig Odense, kunne nøjes med en ventetid på otte timer. Ifølge Region Syddanmark skyldes den store forskel, at især Esbjerg har været ramt af en pukkel, der er forårsaget af coronatilfælde på skoler og sygehuse. Kim Dahl Nielsen svarer på, hvordan regionen er rustet med tiltagende behov for test.

Du finder ugens podcast på jv.dk samt i appen Nyhedskiosken. Her kan du kan lytte med, præcis når det passer dig. Podcasten guider dig hver uge igennem de største og væsentligste historier fra Syd- og Sønderjylland, og den bærer undertitlen "Med Borup og Baltzer", da de to JydskeVestkysten-journalister Amalie Tarp Borup og Rikke Baltzer Knudsen på skift er værter på programmet.

Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde