Annonce
Esbjerg

Olieselskab i Esbjerg skulle fyre 200: I alt 106 ansatte går frivilligt

Total i Esbjerg varslede afskedigelse af op imod 200 ansatte som følge af en reorganisering. Tallet er i stedet endt på 126 ansatte, heraf er der lavet frivillige fratrædelsesaftaler med 106 ansatte. Arkivfoto: Ken Mathiesen
Den varslede afskedigelse af op imod 200 ansatte hos Total i Esbjerg er endt med, at ”kun” 126 forlader olieselskabet. I alt 106 af dem går med frivillige aftaler. Desuden er et stort antal flyttet til nye stillinger i den globale Total-organisation.

Esbjerg: Alt og alle er i spil, lød den kontante melding fra Patrick Gilly, Totals administrerende direktør for de danske Nordsø-aktiviteter, da det franske olieselskab før sommerferien gik i gang med en omfattende omorganisering af sin danske olie- og gasvirksomhed i Esbjerg.

I nøgne tal varslede Total, at op imod 200 af de i alt omkring 1.500 medarbejdere skulle fjernes fra henholdsvis kontoret på Esbjerg Havn, et antal konsulenter samt offshore-ansatte ved selskabets oliefelter i den danske del af Nordsøen.

Forleden blev medarbejderne orienteret om reorganiseringen, som per 1. oktober skal medføre en enklere, mere fokuseret og omkostningseffektiv organisation.

I den forbindelse oplyser Total, at et centralt princip i reorganiseringen har været at finde de bedste løsninger for medarbejderne ved at tilbyde mulighed for frivillig afskedigelse og søge alternative jobmuligheder globalt i Total.

Resultatet af denne proces er, at 126 medarbejdere forlader Total. Størstedelen, i alt 106 ansatte, vil ske gennem frivillige fratrædelsesaftaler, mens 20 personer har valgt at afslå et nyt job. Siden begyndelsen af 2019 er desuden 64 medarbejdere flyttet til nye stillinger i den globale Total-organisation.

Den nye organisation ventes at beskæftige omkring 1.300 personer, hvilket også inkluderer eksterne konsulenter.

Annonce

Det er en vanskelig periode for vores organisation, og jeg er tilfreds med, at det er lykkedes os at minimere konsekvenserne for vores medarbejdere i det omfang, det er muligt.

Patrick Gilly, administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske nordsø

Fuld klarhed

I en skriftlig fremsendt udtalelse om status på reorganiseringen, oplyser administrerende direktør Patrick Gilly:

- Reorganiseringen har til formål at gøre os mere effektive og forandre måden, vi arbejder på, for eksempel ved bedre at udnytte vores talentfulde medarbejderes færdigheder og innovationsevne og omdefinere balancen mellem arbejdet, der udføres onshore og offshore. Det er en vanskelig periode for vores organisation, og jeg er tilfreds med, at det er lykkedes os at minimere konsekvenserne for vores medarbejdere i det omfang, det er muligt.

- Alle har nu fuld klarhed over de fremtidige roller og ansvarsområder, så vi kan realisere vores ambition med fokus på sikkerhed, en operation i topklasse og den fremtidige udvikling i den danske del af Nordsøen.

Mere moderne Tyra

Beslutningen om at transformere Totals organisationen i Esbjerg skal også ses i lyset af en midlertidig nedgang på 40 procent af Totals danske Nordsø-produktion som følge af den kæmpemæssige ombygning af Tyraplatformene.

Produktionen fra Tyra-felterne lukker efter planen ned i indeværende måned, og når det nye genopbyggede Tyra starter op igen i 2022, vil det fortsat spille en vigtig rolle som dansk kerne-infrastuktur og behandle mere end 90 procent af naturgassen fra den danske del af Nordsøen.

Men på grund af de innovative løsninger og teknologi, som er den del af det nye topmoderne Tyra, får Total ikke brug for det samme antal medarbejdere som hidtil.

Total overtog sidste år operatørrollen som det største olieselskab på dansk sokkel fra Maersk Oil.

Reorganisering

Siden det for nogle år siden kom frem, at A.P. Møller-Mærsk ønskede at afhænde sin olieforretning, Maersk Oil, er der sket omfattende ændringer i organisationen.

Med den seneste reorganisering får Total i Esbjerg blandt andet en slankere struktur ved, at der fremadrettet skal udpeges én overordnet chef for selskabets danske aktiver i form af felterne Gorm, Tyra, Dan og Halfdan i stedet for to. Desuden reorganiseres den tekniske afdeling.

Det er tidligere blevet meldt ud, at reduktionen i antallet af stillinger groft et skulle ske 50/50 onshore/offshore.

Patrick Gilly, administrerende direktør for Totals aktiviteter i den danske nordsø. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce