Annonce
forside

Olsen-banden går 3D

Martin Buch lægger stemme til Egon Olsen, Nikolaj Kopernikus er Benny og komikeren Esben Pretzmann står bag Kjeld.

Den første danske 3D-film bliver med Egon, Benny og Kjeld i hovedrollerne. Animationsfilmen "Olsen-Banden på de bonede gulve" har premiere til efteråret.

Har du spekuleret over, hvordan Olsen-Banden vil se ud i en 3D animationsfilm? Det har du formentlig ikke, men til oktober kan du opleve animationsudgaverne af Egon, Benny og Kjeld i den første danske 3D-film.

- Det er en stor glæde, at den første danske animationsfilm i 3D netop bliver med vores allesammens Olsen-Banden, siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution.

Det eneste tilbageværende medlem af den folkekære røverbande, Morten Grunwald, der i sin tid spillede Benny, skal ikke lægge stemme til filmen. I stedet har Nordisk Film hevet en række nye danske skuespillere og komikere ind.

Egon Olsens stemme udfyldes af Martin Buch, der af de fleste er kendt som über-snobben fra Vedbæk. Nikolaj Kopernikus lægger stemme til Benny, og komikeren Esben Pretzman har taget sig af Kjelds bekymrede røst.

Annette Heick skal lægge stemme til Kjelds kone, den rødhårede rappenskralde Yvonne.

Den folkekære bande tager som det først danske koncept hul på 3D-tidsalderen, og Nordisk Film-direktøren mener, at de tre røvere er som skabt til denne opgave.

- Olsen-Banden har altid det samme tøj på, og om der så sprænger en bombe lige ved siden af dem, kommer de aldrig til skade. De børster bare støvet af sig og fortsætter, hvor de slap, siger Jan Lehmann og fortsætter.

- Det ligger lige til højrebenet at animere dem, siger han.

"Olsen-Banden på de bonede gulve" instrueres af Jørgen Lerdam, som stod bag "Jungledyret Hugo", og manuskriptet er skrevet af Nikolaj Peyk, som var manden bag 90-rapgruppen "Østkyst Hustlers".

Som sædvanligt er det intet mindre end den danske nationalfølelse, Egons ære og mange millioner, der står på spil, og denne gang skal der bruges en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveske juice og en god bunke døde rotter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce