Annonce
Indland

Olsen Dyhr ser ikke ydelser som del af stram udlændingepolitik

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen kommer under pres for at sætte ydelserne til udlændinge op, varsler melding fra SF-formand.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen forsøger at sikre den stramme udlændingepolitik i regeringsforhandlingerne på Christiansborg. En melding fra Pia Olsen Dyhr tirsdag kan dog varsle problemer for Mette Frederiksen.

SF-formanden fastslår nemlig, at hun ikke ser kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen som del af den "stramme" eller "brede" udlændingepolitik, som Mette Frederiksen forsøger at forsvare.

Direkte adspurgt, om ydelserne er en del af den stramme udlændingepolitik, siger Pia Olsen Dyhr:

- Nej, det mener jeg ikke. Det handler om at sikre en ordentligt integration, og at børn kan få det mest basale. At familier ikke skal stå i et valg mellem medicin og mad i slutningen af måneden, siger Pia Olsen Dyhr.

Også De Radikale og Enhedslisten har højere ydelser som krav til en ny regering. Begge partier mener, at ydelserne i dag er medvirkende til flere fattige børn i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF) har til gengæld fastslået, at det vil være et svigt, hvis Mette Frederiksen sætter ydelserne op. Det vil gøre det mere tiltrækkende at søge mod Danmark, hvis man er asylsøger, mener de blå partier.

Sådan ser Pia Olsen Dyhr dog ikke på ydelserne, som Socialdemokratiet har lagt op til skal undersøges af en såkaldt ydelseskommission, før man træffer politiske beslutninger.

Spørgsmål: Er der ikke noget af det her, som kolliderer med den stramme, brede udlændingepolitik?

- Jeg tror, at Inger Støjberg og Lars Løkke nok vil mene, at jeg er i gang med at smadre hele den stramme udlændingepolitik. Men jeg ønsker ændringer af den udlændingepolitik, jeg har set de sidste fire år.

- Jeg er optaget af at få virkemidler, der virker. Både for at sikre integrationen og samtidig være opmærksom på, at antallet betyder noget. Det gør det også for SF.

- Vi kan ikke bare åbne grænserne. Og sidst men ikke mindst, så skal vi også have en lille smule hjerte for de mennesker, vi taler om, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce