Annonce
Sydjylland

Om en uge kan de første krydse grænsen: Stor aftale om rejserestriktioner er på plads

Sent tirsdag aften indgik ni ud at Folketingets ti partier en aftale om gradvise lempelser af rejserestriktionerne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften blev folketingets partier enige om en aftale, som gradvist åbner Danmarks grænser. De første lempelser træder i kraft allerede onsdag i næste uge, hvor blandt andet listen over anerkendelsesværdige formål, der skal til for at rejse ind i landet, udvides.

Politik: Det var en yderst skuffet rejsebranche, som i marts kunne følge med i den genåbningsaftale, som ni ud af ti af Folketingets partier kunne præsentere. Der var nemlig ikke levnet mange ord i aftalen til lempelser af rejserestriktionerne, og i stedet indkaldte regeringen folketingets partier til nye forhandlinger om netop dette område efter påske.

Sent tirsdag aften mundede disse forhandlinger ud i en aftale om en plan for, hvordan rejserestriktionerne skal lempes i den kommende tid både for danskere, som ønsker at rejse ud af landet, og for udlændinge som ønsker at rejse ind.

Og allerede om en uge, onsdag den 21. april, træder de første lempelser i kraft, når blandt andet listen over anerkendelsesværdige formål, der skal til for at rejse ind i Danmark, udvides.

Annonce

Det gør den blandt andet, så udlændinge, som har ejendom i Danmark som for eksempel et sommerhus eller en lystbåd, kan rejse ind i landet, ligesom det samme bliver muligt for udlændinge, som skal på efterskole- eller højskoleophold, være au pair, til jobsamtale, i uddannelsespraktik, eller er fastligger på en campingplads.

Fase to 1. maj

Aftalen er udformet som en plan, hvor der gradvist lempes mere og mere for restriktionerne, og næste fase efter den 21. april træder i kraft den 1. maj, hvor det bliver muligt for færdigvaccinerede udlændinge og danskere at rejse til Danmark uden at skulle isolere og teste sig. Det vil dog ikke gælde for borgere fra lande, hvor smitten vurderes til alvorsgraden "rød".

Partierne er også blevet enige om at anvende en såkaldt differentieret risikovurdering, der baseres på smittesituationen i et givent land. Det betyder, når fase tre at lempelserne iværksættes den 14. maj, at borgere fra lande, hvor smitten vurderes til alvorsgraden "gul" og "orange", kan rejse til Danmark uden et krav om et anerkendelsesværdigt formål. For borgere, som rejser til Danmark fra et gult land, vil der heller ikke være krav om isolation efter denne dato.

I slutningen af juni forventes der at blive implementeret et EU-coronapas, som vil gøre det muligt at holde sommerferie i et EU-land, hvis man er blevet vaccineret, er testet negativ eller er tidligere smittet.

Annonce

V tilfredse

Det lokalvalgte folketingsmedlem Ulla Tørnæs, som har deltaget i forhandlingerne for Venstre, er tilfreds med det præg, partiet har fået sat på aftalen.

- Vi har kæmpet for at sikre turistbranchens mulighed for bare tilnærmelsesvist at få andel i de turistkroner, der bliver brugt. Det handler om at sikre, at det tyske marked ikke forsvinder - at de tyske turister kan komme til Danmark og ikke rejser til andre steder i Europa, der er mere åbne. Det håber vi, at vi med aftalen her er med til at skabe mulighed for, siger Ulla Tørnæs.

Med i aftalen er udover regeringen og Venstre også Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, og det er dermed kun Nye Borgerlige, som står uden for aftalen.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Råddent arbejdsmiljø plager stadig ungdomspsykiatri: Ansatte bliver mobbet på jobbet og stoler ikke på ny ledelse

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Marcos forældre takker nej til tilbud om nyt bosted: Myndigheder kan beslutte at flytte døende søn alligevel

Haderslev For abonnenter

Se her, hvorfor kommunen valgte at politianmelde Sundplejen og læs advokatens svar

Varde

Varehus får bøde på 20.000 kroner for beskidt køler til frugt og grønt: Den var ellers lige skilt ad og desinficeret

Vejen

Lokalarkivets mand: Skrot det forslag

Sydjylland

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Aabenraa

Hjørnets fremtid er på spil: Her er planen for lukket værtshus

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sydjylland

Region Syddanmark politianmeldt igen: Risikerer stor bøde efter sløseri med tusindvis af personfølsomme oplysninger

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Podcast

Lyt: Høner brækker knogler -  Det er barskt!

Haderslev For abonnenter

Mistillid og anspændt forhold endte med kontraktophævelse og politianmeldelse

Sønderborg

Kræft satte Bennos drøm på standby: Nu har han åbnet sin ølbutik

Annonce