Annonce
forside

Om Museumspladsen: Hastværk er lastværk

Esbjerg Byråd har vedtaget en samlet arkitektkonkurrence for Banegårdspladsen, Museumspladsen og et DSB-område. Imod stemte Dansk Folkeparti. Generelt kan der være god fornuft i at få den kreativitet ind i et projekt, som kan tilføres gennem en arkitektkonkurrence, men i dette tilfælde er det grebet forkert an, fordi det er forhastet og uden den fornødne præcisering.

Vi har at gøre med pladser, som i dag tjener et nødvendigt formål som parkeringspladser. Den langtidsparkering, som Museumspladsen løser, er af stor betydning, hvilket man kan overbevise sig om hver dag, for det er vanskeligt at finde en tom plads, for dem som søger en sådan til bilen, der for mange er et helt nødvendigt transportmiddel i det vestjyske tyndt befolkede område med sparsom kollektiv transportmulighed. Den opgave skal også løses i det nye projekt, hvis vi også i fremtiden vil have pendlere ind i midtbyen i hidtidig omfang - og det vil vi i DF.

Der har også været massive protester mod det tidligere forslag på Museumspladsen som blev opgivet, og de forhold som mødte de største protester, bør naturligvis ikke gentages i et nyt projekt.

Et andet væsentligt forhold, som efter vores mening burde undersøges, er, at der er en eksisterende bygningsmasse i området, som ikke just er arkitektoniske klenodier, og som måske kunne indgå. Det burde undersøges, om der er mulighed for nedrivninger eller ombygninger, og om dette derved kunne bidrage til en bedre sammenhæng i hele den forskønnelsestanke, der vel er formålet med det hele. Mellem de to pladser ligger der bl.a. et nuværende bladhus med udfaset trykkeri, som måske kunne indgå, hvis ejerne kunne motiveres for det med et nyt domicil på en anden placering.

Hastværk er lastværk siger et gammelt mundheld, og det synes vi i Dansk Folkeparti, at beslutningen om arkitektkonkurrencen lever op til. Hvad vil man med området? Det er uklart for os. Konkurrencen koster Esbjerg Kommune to millioner kroner - det er jo også en slags penge, som også skal bruges med omtanke i et stramt kommunalt budget. Hvis man ikke ved, hvor man vil hen, er det ligegyldigt i hvilken retning, man går. Det er et andet mundheld som vi synes præger denne arkitektkonkurrence.

Når tre områder er i spil, har vi forstået, at der også skal skabes en vis sammenhæng, men kan man det uden at inddrage den nuværende bygningsmasse i området? Der må også skulle skabes noget, der kan løfte økonomien uden at det belaster en i forvejen stram kommunal økonomi - som den tegner sig i fremtiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce