Annonce
Aabenraa

Ombudsmand: Kommunen forstærker frygtkultur

Det er blandt andet de ansattes ret til at ytre sig om flytningen af Fjordskolen, der er genstand for Ombudsmandens kritik af Aabenraa Kommune. Billedet er fra et byrådsmøde, hvor tilhørerne ytrede sig på deres egen tavse måde om sagen. Arkivfoto: Timo Battefeld.

Efter kritik fra Ombudsmanden er både borgmester og kommunaldirektør villig til at gøre noget ved de ansattes frygt for at ytre sig. Fællestillidsmand mener, det er et generelt problem, der ikke kun er gældende i Aabenraa Kommune.

AABENRAA: Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, var klar i sin kritik af Aabenraa Kommune, da han afgjorde sagen om de kommunale medarbejdere, der tilbage i 2017 havde udtalt sig kritisk - blandt andet om flytningen af Fjordskolen.

Medarbejderne blev efterfølgende kaldt til samtale med ledelsen, og Ombudsmanden mener, at disse samtaler ikke er foregået i respekt for og anerkendelse af medarbejdernes ytringsfrihed.

Men ikke nok med det:

- Sagen har også mere overordnet været egnet til at skabe usikkerhed blandt medarbejderne om deres ret til at ytre sig, hedder det i Ombudsmandens afgørelse.

Dermed sætter han fingeren på et generelt problem, der blandt andet opleves blandt medarbejderne i Aabenraa Kommune - nemlig at man som offentlig medarbejder foretrækker tavshed af frygt for de konsekvenser, der kan få, hvis man er kritisk.

- Det er rigtigt, at der er en usikkerhed og en frygt for, at det kan få konsekvenser, hvis man udtaler sig kritisk, siger Dorrit Knudsen, der er fællestillidsmand for pædagogerne i Aabenraa Kommune og også sidder i byrådet for Socialdemokratiet.

- Men jeg tror, at Aabenraa ikke er det eneste sted, hvor den frygt eksisterer. Man må ikke tale om udfordringerne i det offentlige. Alt skal være så positivt i dag. Men nogen er jo nødt til at sige tingene, som de er, fastslår hun.

Annonce

Længe ventet afgørelse

Folketingets Ombudsmand offentliggjorde tirsdag en længe ventet afgørelse i en sag fra Aabenraa Kommune, hvor ansatte blev kaldt til møde med ledelsen efter de havde udtalt sig offentligt.To medarbejdere fra Fjordskolen var citeret i Fagbladet FOA.

En medarbejder fra Fjordskolen var udtalte sig i en nyhedsudsendelse i TV Syd.

En sundhedsplejerske skrev et læserbrev i JydskeVestkysten.

Samtalerne med disse fire personer betragter kommunen som vejledende samtaler.

Derudover har Ombudsmanden udtalt sig om en medarbejder, der blev kaldt til en tjenestelig samtale og fik en advarsel på baggrund af ytringer på Facebook. Ombudsmanden mener ikke, der var tilstrækkelig grundlag for advarslen.

Frygtkultur

Borgmester Thomas Andresen (V) indrømmer, at signalerne til medarbejderne om deres ret til ytre sig ikke har været klare nok.

- Jeg er ked af, hvis medarbejderne har det indtryk, at de ikke må sige noget. Nu må vi prøve at få sendt nogle signaler, så vi er i overensstemmelse med ombudsmandens konklusioner, siger han.

Kommunaldirektør Tom Ahmt kan ikke genkende, at det i Aabenraa skulle være en frygtkultur blandt medarbejderne.

- Men det er næppe heller mig, der støder på den først, for det er nok mest blandt de medarbejdere, jeg ikke ser i det daglige, siger han.

På dagsordenen

Ombudsmandens afgørelse vil nu blive behandlet på det kommende møde mellem hovedsamarbejdsudvalget på rådhuset og politikerne i økonomiudvalget.

I forvejen har kommunen lovet Ombudsmanden, at der skal laves en ny vejledning om, hvordan kommunens kommunikationspolitik skal forstås af medarbejderne.

I afgørelsen, der blev offentliggjort i går, beder Ombudsmanden om at få tilsendt en kopi af denne vejledning.

Den ventes også med spænding hos FOA, hvor to af de medarbejdere, der blev kaldt til samtale, er organiseret.

- Jeg hilser velkommen, at de vil arbejde med at præcisere nogle ting. Vi deltager gerne i det arbejde, siger FOA-formand Bent Holm Poulsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce