x
Annonce
Varde

Ombudsmanden har talt: Varde Fritidscenter er ikke underlagt krav om offentlighed

I oktober rasede Tommy Søndergaard over ulige betaling for brug af svømmehal, når man trænede fitness i Varde Fritidscenter - og ude i byen. Nu har vreden over den badebillet affødt ens priser til alle. Arkivfoto: Yvonn Tittel
Som udløber af mistanke om sammenblanding af kommunale kroner og privat forretning i Varde Fritidscenter er ombudsmanden helt klar: Fonden bag fritidscentret er ikke offentlig.

Varde: Tommy Søndergaard, der sidste år i oktober rejste tvivl om sammenblanding af penge i Varde Fritidscenter, har i sin jagt på gennemskuelighed spurgt Folketingets Ombudsmand om, hvorvidt Den Erhvervsdrivende Fond er omfattet af offentlighedsloven.

Nu har ombudsmanden svaret. Et klart nej.

Fordi Den Erhvervsdrivende Fond er oprettet på et privatretligt grundlag, og fordi der skal rigtig meget til, for at en fond på det grundlag skal underlægges offentlighed. Også selvom fondens opgaver og formål mange andre steder bliver varetaget af offentlige myndigheder.

”Jeg er derfor afskåret fra at tage stilling til din klage over, at fonden har meddelt dig afslag på aktindsigt,” skriver ombudsmanden til Tommy Søndergaard.

Annonce

Badebillet betalte sig

Dét afslutter sagen for Tommy Søndergaard. I hvert fald over for fonden.

- Nu kan de med god grund sige, de er en privat virksomhed – og nu er det afklaret fra ombudsmanden, så vil jeg ikke spørge dem mere, siger han og fortsætter:

- Men så længe kommunen har tilsynsforpligtelsen, så kan man jo søge aktindsigt i det – det er jo en mærkelig konstruktion. Fra jeg startede med den badebillet til nu, har jeg opnået mere, end jeg havde troet, så nu vil jeg ikke ofre meget mere på den sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce