Annonce
Esbjerg

Ombudsmanden i sønderlemmende kritik af Esbjerg Kommune: Ulovlig overvågning af anbragte Michael

Den i dag 16-17 årige Michael Lambert fotograferet i forbindelse med DR-dokumentaren Hvem passer på Michael? Foto: DR

Ombudsmanden har udtalt sønderlemmende kritik af Esbjerg Kommune i sagen om Michael Lambert - kendt fra DR-dokumentaren Hvem passer på Michael. Kommunen medvirkede til ulovlig overvågning af drengen og krænkede hans retssikkerhed. Retsudvalg og minister ind i sagen.

Esbjerg Kommune har ulovligt ført kontrol med brevvekslinger, telefonsamtaler og anden kommunikation mellem den anbragte Michael Lambert og hans tidligere, mangeårige plejefamilie, mens den dengang 14-15 årige dreng var anbragt på et opholdssted på Fyn.

Det har Folketingets Ombudsmand netop afgjort, og det er en sønderlemmende kritik af kommunen, der kan læses i ombudsmandens afgørelse.

Ombudsmanden udtaler således, at der er sket en "alvorlig krænkelse af drengens retssikkerhed", og "jeg finder, at Esbjerg Kommune havde et meget væsentligt medansvar" (for ulovlighederne, der fandt sted i 2015/2016).

Ombudsmanden slår samtidig fast, at da han finder, der er begået fejl og forsømmelser af større betydning, har han også orienteret Folketingets Retsudvalg, børne- og socialministeren og Esbjerg Kommunes byråd. Desuden er Socialtilsyn Syd sat på sagen med henblik på, at det kan følge op på afgørelsen, når socialtilsynet tager på tilsynsbesøg på opholdsinstitutionen.

Annonce

Sagen kort


  • I 2001 bliver Michael Lambert født, men 19 dage gammel bliver han fjernet fra sin mor, som er psykisk syg. Han bliver anbragt på en institution. 15 måneder senere kommer han i familiepleje hos Else og Charles Andersen og deres tre sønner i Outrup. Her vokser han op som en del af familien og kalder sine plejeforældre for far og mor.Da Michael Lambert er 12 år, bliver han en dag pludselig og uden varsel fjernet fra sine plejeforældre, blandt andet baseret på en udtalelse fra Michaels biologiske mor, som stadig har forældremyndigheden, og fordi kommunen vurderer, at han ikke trives hos sine plejeforældre. Den biologiske mor ændrer dog senere mening igen.Det ender med, at Michael Lambert til sidst får lov at blive boende hos plejefamilien.Men to år senere bliver Michael Lambert på ny fjernet fra sin plejefamilie og anbragt på en institution, og denne gang sker det på samme måde uden varsel og til stor overraskelse for både Michael og plejefamilien.Michael Lambert gav i to dokumentarudsendelser på DR1 sendt 25/9 og 2/10 udtryk for, at han helst ville bo hos sin plejefamilie og var ulykkelig over, at han kun havde ret til fire timers overvåget samvær med dem om måneden.Esbjerg Kommune ønskede ikke at udtale sig i udsendelserne. Udsendelserne vakte vrede i blandt andet Esbjerg, hvor der blev demonstreret i stor stil foran Esbjerg Rådhus.

Ulovligt grundlag

Det fremgår af sagens oplysninger, at Esbjerg Kommune i december 2017 over for ombudsmanden har redegjort for sit syn på sagen. I redegørelsen benægter Esbjerg Kommune, at der er truffet afgørelser om kontrol eller overvågning af Michael Lamberts kommunikation, ligesom det heller ikke har været forelagt børn- og ungeudvalget i Esbjerg Kommune, hvilket er afgørende for, om et sådant skridt lovligt kan foretages. Kommunen skriver også til ombudsmanden, at der ikke findes oplysninger i sagen, der antyder, at det er Esbjerg Kommune, der har bedt opholdsstedet om at tage Michael Lamberts telefon eller nedskrive hans telefonsamtaler med den tidligere plejefamilie.

Der er ganske rigtigt ikke truffet en officiel afgørelse om overvågning og kontrol af Michael Lambert i børn- og ungeudvalget i forbindelse med, at opholdsstedet over for kommunen anførte, at kontakten til den tidligere plejefamilien medvirkede til, at Michael Lambert mistrivedes.

Problemet er, at overvågningen fandt sted alligevel, og det er således spørgsmålet på hvis initiativ, overvågningen blev foretaget. Efter at ombudsmanden undervejs i forløbet har foreholdt Esbjerg Kommune nogle oplysninger fra sagen, kommer Esbjerg Kommune i februar i år så med "supplerende oplysninger", hvoraf det fremgår, at kommunen efterfølgende "kunne spekulere på, om de mange telefonsamtaler mellem sagsbehandleren i Esbjerg Kommune og lederen af opholdsstedet om Michael Lamberts mistrivsel i forbindelse med hans kontakt med den tidligere plejefamilie havde medvirket til, at der blev udøvet kontrol".

Der er da også en klar indikation herpå i sagens akter, nemlig en mail dateret januar 2016 fra sagsbehandleren i Esbjerg Kommune til opholdsstedet. Her kan man læse følgende sætning "Jeg har brug for nogen beviser. Kan der tages kopi af hendes (plejemoderens, red.) kontakt". Og allerede fra september 2015 begyndte der at blive sendt udskrifter af Michael Lamberts skype-samtaler med plejefamilien, ligesom der blev leveret referater af hans samtaler. Efter sagsbehandlerens email blev der fra opholdsstedet sendt en række billeder fra en mobil- og computerskærm, der viste drengens kontakt med den tidligere plejefamilie.

Kommunen medvirkede

Ombudsmanden skriver i sin afgørelse, at han ikke har mulighed for præcist at fastslå, om kontrollen med Michael Lamberts kommunikation blev iværksat af opholdsstedet eller efter aftale med Esbjerg Kommune. Men det er ombudsmandens opfattelse, at "Esbjerg Kommune ikke blot havde kendskab til, men i høj grad også medvirkede til, at der blev udøvet kontrol med Michael Lamberts kommunikation".

Sagen om Michael Lambert kom første gang frem i DR-dokumentaren "Hvem passer på Michael". I udsendelsen fortælles forløbet, hvor plejebarnet Michael Lambert og hans plejefamilie i Outrup i Varde Kommune efter 12 år brat bliver skilt ad af Esbjerg Kommune, og hvordan både drengen og hans plejefamilie kæmper for at få lov at bo sammen igen. Begrundelsen for anbringelsen var blandt andet en udtalelse fra Michaels biologiske mor, som stadig har forældremyndigheden, og derudover, at kommunen vurderede, at han ikke trivedes hos sine plejeforældre. Den biologiske mor ændrede dog senere mening igen. Det endte i første omgang med, at Michael Lambert fik lov at blive boende hos plejefamilien. Men to år senere blev han fjernet på ny og anbragt på en institution.

Ombudsmanden tager i sin afgørelse ikke stilling til, om de afgørelser, Esbjerg Kommune har truffet om samvær og kontakt mellem Michael Lambert og hans plejefamilie, er korrekte. Det, ombudsmanden isoleret har undersøgt, er, om der blev udøvet kontrol med Michael Lamberts brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, og om den var lovlig.

Ultilfreds borgmester

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er netop blevet orienteret om ombudsmandens afgørelse, og han siger i den forbindelse til JydskeVestkysten:

- Jeg har svaret direktøren for forvaltningen, at det er ganske utilfredsstillende, at der er begået sådan en fejl, og vi tager naturligvis ombudsmandens kritik til efterretning. Jeg har bedt om at få udarbejdet en grundig redegørelse for, hvad der nøjagtig er foregået internt i forvaltningen, og før jeg har den, hverken kan eller vil jeg udtale mig om eventuelle konsekvenser, der kan blive tale om på baggrund af det her.

Sagen om ulovlig overvågning er rejst på ombudsmandens eget initiativ, og Esbjerg Kommune skal nu - inden 14. september i år - orientere Folketingets Ombudsmand om, hvad kommunen vil gøre for at sikre, at kommunen fremover overholder reglerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce