Annonce
forside

Ombudsmandens afgørelse - et lavpunkt for kommunen

Læserbrev: Så er det slået fast! Det er fint at have en klar og velformuleret politik på kommunikationsområdet, men det nytter ikke noget, hvis ånden i den ikke er en del af kulturen på rådhuset.

Ombudsmandens afgørelse er soleklar. 5 medarbejdere har fået indskrænket deres ytringsfrihed, men er sagerne enestående, eller er de udtryk for den daglige kultur i Aabenraa Kommune? Det er et afgørende spørgsmål for mig og socialdemokratiske byrådsgruppe.

Derfor foreslår vi, at ytringsfriheden bliver en del af de tilbagevendende trivselsmålinger, som kommunen gennemfører blandt alle medarbejdere med jævne mellemrum.

Her vil offentligheden få et klart svar på, om kulturen i kommunen er præget af en frygt for at udtale dig. Og som politikere kan vi bruge målingerne som et afsæt til at iværksætte initiativer, der sikrer, at kulturen i Aabenraa Kommune er sund.

Jeg har før talt varmt for at styrke tilliden til kommunens medarbejdere - møde dem med tillid, ansvar og respekt.

Ombudsmandens afgørelse er for mig at se et lavpunkt i den tillidsrelation. Nu skal bøtten vendes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce