Annonce
Varde

Ombygning på Agerbæk Skole går snart i gang

Skoleleder Kenneth Bjerre og lokalpolitiker Holger Grumme (R) står i det lokale, der skal omdannes til nyt bibliotek. Arkivfoto: Josephine Fontenay

Agerbæk: Alt er politisk godkendt, så nu kan ombygningen af Agerbæk Skole gå i gang i midten af marts. I maj eller juni 2020 skal det være færdig.

Der er flere ting på skolen, der skal ændres, men det mest omdiskuterede er, at der bliver oprettet et bibliotek, der skal fungere som både folkebibliotek og skolebibliotek. Der er nu lavet en indretningsplan, og planen er, at reolerne skal kunne flyttes, så rummet bliver fleksibelt og kan bruges til flere ting. Der er også en bænk, der samtidig kan bruges som scene.

Projektet har trukket ud, da de oprindeligt afsatte 14,2 millioner kroner viste sig at være for lidt til alle de ønsker, der var til byggeriet. Enden på det blev, at projektet blev skåret en smule til, mens politikerne samtidig fandt 2,6 millioner kroner ekstra.

Agerbæk Bibliotek på Kærvej forbliver åbent, indtil det nye bibliotek på skolen er klar. Oprindeligt skulle det bibliotek være lukket i 2016.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce