Annonce
Udland

Muligt Omikron-udbrud i Norge viser tegn på milde symptomer

Omkring 120 personer var samlet på Louise Restaurant & Bar i Oslo. Cirka halvdelen blev smittet med coronavirus. Foto: Ntb/Reuters
15 til 20 personer mistænkes at være smittet med Omikron efter en julefrokost i Oslo i slutningen af november.

En julefrokost i Norges hovedstad, Oslo, kan potentielt have ført til et af de hidtil største kendte udbrud af Omikron-smitte.

Julefrokosten, der blev holdt fredag den 26. november, har ført til omkring 60 coronasmittede. Flere mistænkes at være smittet med Omikron-varianten.

- Mellem 15 og 20 af prøverne, der er knyttet til julefrokosten, viser mulig Omikron, siger Tine Ravlo, der er assisterende overlæge i Oslo.

Annonce

Omikron er en ny coronavariant, der menes at være særlig smitsom.

Der er dog meldinger fra Sydafrika - et af de første lande, der opdagede varianten - om, at Omikron giver relativt milde symptomer.

Det billede kan Tine Ravlo genkende fra de mulige Omikron-smittede i Oslo.

- De mennesker, som vi har overblik over i Oslo, har symptomer som hovedpine eller ondt i halsen. Nogle har også hoste. Men de har, hvad vi kalder milde symptomer, lyder det fra den assisterende overlæge.

Tine Ravlo oplyser, at inkubationstiden ser ud til at være mellem to og fire dage. Det er den tid, der går, fra man bliver smittet, til man bliver syg.

Omkring 120 personer var samlet på Louise Restaurant & Bar i Oslo, da solenergiselskabet Scatec holdt julefrokost.

Selskabet har sit største udenlandske kontor i Sydafrika, og flere af deltagerne ved julefrokosten havde været i Cape Town umiddelbart inden.

Omikron er blevet opdaget i en lang række lande - herunder Danmark - de seneste uger. Udbruddet i Oslo kan dog muligvis være det største enkeltstående, der hidtil er blevet registreret.

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) var der torsdag registreret 79 bekræftede tilfælde i Omikron i 15 europæiske lande. Ingen af tilfældene har ført til alvorlig sygdom eller død.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har meddelt, at der kan gå flere uger, før man har overblik over, hvor alvorlig sygdom varianter medfører.

/ritzau/NTB

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce