Annonce
Navne

Omkring 250 deltog i Jutlandias hyggelige juleselskab

Omkring 250 deltog torsdag i det traditionsrige juleparty i et teltpakhus hos Jutlandia, hvor Esbjerg Postorkester spillede for første gang. Foto: Per Benny Paulsen
Annonce

Esbjerg: Alt var næsten som det plejer at være, da Jutlandia på Amerikavej for 38. gang holdt sit traditionelle juleselskab, hvor den administrerende direktør Kristian Svarrer og direktør Michael Rühe på skift bød velkommen til de omkring 250 deltagere i teltpakhuset.

De mange fremmødte var ansatte med familie, Jutlandias venner og forretningsforbindelser, og de kunne som sædvanlig glæde sig over pølser fra Slagter Theilgaard, æbleskiver og gløgg, kaffe, te, øl og vand, musikalsk underholdning med julesange samt det syv meter høje juletræ fra gulv til loft. Desuden kom julemanden naturligvis på besøg og uddelte cirka 300 godteposer til børnene, ligesom nissen Spilop igen lavede et børneshow. Den eneste ændring i forhold til tidligere var, at Esbjerg Post-Orkester med dirigenten Jean-Michel Clemmensen i spidsen erstattede Esbjerg Jernbane Orkester.

- Vi har spillet ved Jutlandias juleselskab lige siden starten for 37 år siden, så det var da en stor skuffelse for os, da vi fik at vide, at Jutlandia ville prøve noget nyt og lade Postorkestret spille i stedet for os, siger trækbasunisten Per Fæster fra Jernbaneorkestret.

Sandheden bag ændringen er den, at postorkestret er et mere komplet orkester med sine 25 musikere og derfor fylder meget mere på den store scene, men Michael Rühe fortæller, at Jutlandia har været meget glade for Jernbaneorkestret gennem de mange år.

Det er i øvrigt kun sket en enkelt gang, at Jutlandia har måttet aflyse det populære arrangement, som altid finder sted den første torsdag i december. Det var stormen Bodil, som i 2013 var årsag til aflysningen, da det voldsomme vejr pressede havvandet ind over kajkanten.

Det var ikke blot Jutlandia, som var nødsaget til at aflyse, for stormen gik ud over mange arrangementer i både Esbjerg og Fanø Kommuner.

I 1999 stod der vand i kontorerne hos Jutlandia, men her lykkedes det at gennemføre arrangementet dagen inden orkanens rasen fredag den 3. december.

Børnene var meget glade for både julemanden og nissen Spilop. Foto: Per Benny Paulsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce