Annonce
Billund

Omme Lift holder julefrokost trods corona: Holder julefrokost sammen hver for sig

Omme Lift holder stadig julefrokost for deres medarbejdere - den bliver bare leveret hjemme hos dem selv, og så kan de dele med familien. Privatfoto: John Havn
Mens andre firmaer har aflyst den årlige julefest og -frokost for deres medarbejdere, har Omme Lift valgt at give julefrokosten til medarbejderne hjemme i privaten.
Annonce

Sdr. Omme: Fejringer og mærkedage er ikke noget, som Omme Lift tager let på. De har tradition for at fejre det, der fejres skal - om det så er salget af 10.000 lifte, jubilæum, sommerafslutning, pension eller andet. Det spiller bare ikke sammen med en coronapandemi og forsamlingsrestriktioner.

Men Omme Lift har valgt ikke at gå på kompromis. Det, der skal fejres, skal fejres, og så må det blive på en anden måde end plejer-måden. Så firmaet har besluttet at rykke julefrokosten hjem til medarbejderne selv.

- Traditionelt har vi fejret julen med en større julefrokost på den lokale kro med partnere, mad og dans, men det er ikke muligt i år. Derfor har vi i stedet valgt at flytte julefrokosten hjem til medarbejderne og på den måde glæde dem og deres familier. De kan selv vælge mellem to julemenuer fra Sønder Omme Kro, og kroen er også behjælpelig med udlevering af maden, siger Ditte Lorentsen, Supply Chain Manager ved Omme Lift i en pressemeddelelse.

Hun håber, at medarbejderne på den måde kan fejre julen sammen, hver for sig, i deres egne hjem.

- Vi håber, at vi derved kan bibeholde den holdånd og glæde, som julefrokosten skaber blandt kollegerne, lyder det.

Omme Lift holder julefrokosten fredag d. 27. november, hvor virksomhedens traditionelle julefrokost skulle have været afholdt.

Omme Lift beskæftiger godt 100 medarbejdere på fabrikken og kontoret i Sønder Omme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce