Annonce
Debat

Omskåret er en positiv og essentiel identitetsmarkør

Læserbrev: 21 februar 2018 lagde JydskeVestkysten igen spalteplads til et hidsigt angreb på religion i almindelighed og det jødiske drengeomskæringsritual i særdeleshed. Det er uhyrligt, når de to ungliberale læserbrevsskribenter fremfører, at jødiske forældre "skærer i børn" og "misbruger deres magtposition", når de opfostrer deres børn inden for den jødiske tro.

For jøder er drengeomskæring et centralt religiøst bud, der i symbolik og vigtighed svarer til den kristne barnedåb. Selve ritualet, hvor omskæringen finder sted, og barnet får sit navn, er en glædelig begivenhed, som stort set alle jøder er glade for at være omfattet af.

Drengeomskæring er blevet praktiseret problemfrit i de 400 år, der har levet jøder i Danmark. Ritualet går flere tusinde år tilbage, men er en fremmedartet skik for de fleste danskere. Andre steder er det almindeligt, for eksempel i USA, hvor 58 % af alle mænd er omskåret.

Danske jøder står for en succesfuld integrationshistorie gennem 400 år. Det har været muligt, fordi tolerance, respekt for anderledes troende og anerkendelse af retten til religionsfrihed er solide danske kerneværdier. Det er umådelig trist, hvis disse værdier svækkes på grund af generel foragt for religion og i et misforstået forsøg på at "redde" dansk-jødiske børn fra deres egen kultur og historie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce