Annonce
Udland

Omstridt digital ophavsret får grønt lys i EU-Parlamentet

Europa-Parlamentets holdning til digital ophavsret blev vedtaget onsdag. Den lægger op til, at Google go Facebook skal betale ophavsret til kunstnere og musikere, hvis værker benyttes på de store platforme. Mindre platforme er undtaget.

Kritikere har advaret om internettets død, som vi kender det. Det kalder Morten Løkkegaard "det rene vrøvl".

EU-Parlamentet har onsdag stemt om og vedtaget en fælles holdning til en ny digital ophavsret på internettet.

Et pænt flertal var enige om et kompromis, der indeholder en række ændringer af udspillet, som vil sikre betaling til kunstnere fra store it-virksomheder som YouTube. Mindre medieplatforme undtages fra direktivet.

Reformen har som mål at sikre, at de, som står bag eksempelvis musik og videoer, der er beskyttet af ophavsretten, får betaling for delte værker.

Emnet har været debatteret voldsomt i Europa-Parlamentet. Direktivet har splittet de politiske grupper.

EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V), som har fulgt debatten i en årrække, er tilfreds med afstemningen.

- Det er en stor sejr for journalister, udgivere og kunstnere i det hele taget i Europa, siger Løkkegaard i Strasbourg.

Han glæder sig over, at det grundliggende princip om ophavsret nu bliver gældende i den digitale verden - hvis man ellers kan nå til enighed med EU-landene.

I it-branchen har vægtige stemmer og aktivister kritiseret og advaret om den reform, som EU-Kommissionen har fremlagt udspillet til. De mest ekstreme stemmer har sagt, at det er enden på internettet, som vi kender det i dag.

Løkkegaard mener, at det er "det rene vrøvl".

- De store platforme Google og Facebook har klaret sig udmærket - for ikke at sige fremragende. Omvendt har kunstnere, journalister og udgivere klaret sig pænt dårligt, da der ikke har været ordentlige rettighedsbestemmelser, siger han.

Det er it-giganter som YouTube, Facebook og Google, der skal have pengepungen frem i fremtiden, hvis parlamentet får sin vilje. Først skal der dog forhandles med EU-landene.

Derimod er mindre platforme på internettet ikke omfattet af direktivet, skriver EU-Parlamentet efter afstemningen. 438 stemte for, og 226 stemte imod.

I EU-Kommissionen, der står bag udspillet, ser man også frem til at kunne få en digital ophavsret.

- Det er godt, for så kan forhandlingerne begynde. Det giver håb om, at vi kan få en lovgivning for copyright inden for en overskuelig tid, siger Margrethe Vestager, som er EU's konkurrencekommissær, i Strasbourg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce