Annonce
Udland

Omstridt digital ophavsret får grønt lys i EU-Parlamentet

Europa-Parlamentets holdning til digital ophavsret blev vedtaget onsdag. Den lægger op til, at Google go Facebook skal betale ophavsret til kunstnere og musikere, hvis værker benyttes på de store platforme. Mindre platforme er undtaget.

Kritikere har advaret om internettets død, som vi kender det. Det kalder Morten Løkkegaard "det rene vrøvl".

EU-Parlamentet har onsdag stemt om og vedtaget en fælles holdning til en ny digital ophavsret på internettet.

Et pænt flertal var enige om et kompromis, der indeholder en række ændringer af udspillet, som vil sikre betaling til kunstnere fra store it-virksomheder som YouTube. Mindre medieplatforme undtages fra direktivet.

Reformen har som mål at sikre, at de, som står bag eksempelvis musik og videoer, der er beskyttet af ophavsretten, får betaling for delte værker.

Emnet har været debatteret voldsomt i Europa-Parlamentet. Direktivet har splittet de politiske grupper.

EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V), som har fulgt debatten i en årrække, er tilfreds med afstemningen.

- Det er en stor sejr for journalister, udgivere og kunstnere i det hele taget i Europa, siger Løkkegaard i Strasbourg.

Han glæder sig over, at det grundliggende princip om ophavsret nu bliver gældende i den digitale verden - hvis man ellers kan nå til enighed med EU-landene.

I it-branchen har vægtige stemmer og aktivister kritiseret og advaret om den reform, som EU-Kommissionen har fremlagt udspillet til. De mest ekstreme stemmer har sagt, at det er enden på internettet, som vi kender det i dag.

Løkkegaard mener, at det er "det rene vrøvl".

- De store platforme Google og Facebook har klaret sig udmærket - for ikke at sige fremragende. Omvendt har kunstnere, journalister og udgivere klaret sig pænt dårligt, da der ikke har været ordentlige rettighedsbestemmelser, siger han.

Det er it-giganter som YouTube, Facebook og Google, der skal have pengepungen frem i fremtiden, hvis parlamentet får sin vilje. Først skal der dog forhandles med EU-landene.

Derimod er mindre platforme på internettet ikke omfattet af direktivet, skriver EU-Parlamentet efter afstemningen. 438 stemte for, og 226 stemte imod.

I EU-Kommissionen, der står bag udspillet, ser man også frem til at kunne få en digital ophavsret.

- Det er godt, for så kan forhandlingerne begynde. Det giver håb om, at vi kan få en lovgivning for copyright inden for en overskuelig tid, siger Margrethe Vestager, som er EU's konkurrencekommissær, i Strasbourg.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];