Annonce
Udland

Omstridt eks-formand: Brexit er største fejl siden krigen

Jessica Taylor/Ritzau Scanpix
Den afgående formand for det britiske Underhus, John Bercow, blev kritiseret for at tage parti i brexit-opgør.

Storbritannien har med sin udmeldelse af EU begået den største fejl siden Anden Verdenskrig.

Det mener den afgående formand for det britiske Underhus, John Bercow, der nu bekender kulør i brexit-debatten.

- Jeg mener ikke, at det (brexit, red.) vil gavne Storbritannien. Brexit er vores lands største fejltagelse siden krigen, siger han ifølge The Guardian.

- Jeg respekterer premierminister Johnson, men brexit hjælper os ikke. Det er bedre at være del af magtblokken, tilføjer han.

Den karismatiske eks-formand har haft opgaven med at være ordstyrer under de ofte heftige debatter om brexit i det britiske parlament.

Han er gentagne gange blevet beskyldt for at tage parti under debatterne. Flere brexiteers har anklaget ham for at blokere for Storbritanniens EU-exit.

Det afviser John Bercow.

- Det er parlamentet, der har forhindret Storbritannien i at forlade EU - ikke mig, siger han ifølge The Guardian.

John Bercow har under den politiske krise, der har stået på siden EU-afstemningen i juni 2016, sat et markant aftryk i parlamentet.

Hans særlige stil under de ophidsede debatter har givet ham nærmest stjernestatus i Storbritannien og ude i verden.

Ikke mindst når han for fuld kraft har tordnet sit "order" ud over forsamlingen for at få de mest energiske parlamentarikere til at holde op med at råbe og skrige efter hinanden.

John Bercow forlader parlamentet ved næste valg den 12. december. Han har repræsenteret de konservative siden 1997.

Han planlægger at udgive en bog om sit liv næste år.

Mandag blev Labour-politikeren Lindsay Hoyle valgt som ny formand for det britiske Underhus.

Hoyle har lovet, at han som formand vil forsøge at bringe mere ro over det britiske parlament.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce