Annonce
Varde

Det lille markfirben væltede hoteldrømmene på Hafnia-grunden  

Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåbjerg har stået i spidsen for flere tusinder, der ikke ønsker et hotelprojekt på Hafnia-grunden. Og de vandt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Forvaltningen i Varde Kommune anbefaler, at det omstridte hotelprojekt på Hafnia-grunden i Blåvand lægges i graven. Borgmester Erik Buhl (V) er enig i beslutningen.

Blåvand: Nye og skærpede krav gør, at Varde Kommune nu dropper det videre arbejde med det stormombruste hotelprojekt på Hafnia-grunden i Varde. Hotelprojektet er et af de ti kystnære projekter, som et flertal i Folketinget gav mulighed for i november 2015. Det er en del af vækstpakken for kystturisme.

Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Kommune vedtog i februar 2018 en lokalplan for hotelprojektet, som 19 borgerne påklagede til Planklagenævnet. De fik medhold i oktober i år, hvorfor forvaltningen skulle vurdere, om det var realistisk at lave et nyt plangrundlag inden november 2022. Da udløber dispensationen fra Planloven til at bygge på blandt andet Hafnia-grunden.

Forvaltningen skriver i sin anbefaling: At sagen lukkes, og at der ikke gennemføres fornyet planlægning for hotel ved Blåvand Kyst.

- Det er jeg enig i, siger borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Sagen kort

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varede i fem år og blev senere forlænget med to år til november 2022.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • 2.928 skrev under på at være imod planerne.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet.
  • Den 8. oktober 2019 gav Planklagenævnet borgerne medhold, hvorfor Planklagenævnet ophævede den nuværende lokalplan.

Habitatdirektivet

Baggrunden, for at han og Venstre i Varde Kommune ikke vil bruge flere kræfter og ressourcer på projektet, skyldes især forekomsten af de sjældne markfirben og strandtudser i området. Begge er såkaldte Bilag IV-arter, som har en ugunstig bevaringsstatus.

Planklagenævnet er ifølge professor Peter Pagh fra JUR Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet bare begyndt at følge reglerne i Habitatdirektivet fra 1992. Varde Kommune vurderer derfor, at det vil kræve så omfattende og langvarige undersøgelser at leve op til de reelle krav i Habitatdirektivet, at den ikke kan blive færdig, inden dispensationen udløber i november 2022.

Har det været kampen værd?

-Ja, men jeg ærgrer mig over, at det er det, projektet falder på, siger Erik Buhl.

Champagnepropper

Hotelprojektet har afstedkommet store, folkelige protester. 2.928 personer skrev i 2018 under på deres modstand mod hotelplanerne på Hafnia-grunden. For mange det sidste åndehul tilbage i Blåvand, der er landets største kystdestination. Og staten købte netop Hafnia-grunden i 1968 for at sikre, at der ikke blev bygget på grunden.

Modstanderne med Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåvand i front vil dog ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

- Jeg har sagt, at vi tager ned på Hafnia-grunden på torsdag og lader champagnepropperne springe. Også selv om jeg ikke drikker champagne, siger Mariane Nygaard Holm.

For det er først på torsdag, at udvalget plan- og teknik skal behandle sagen.

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl modtog 2.700 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce