Annonce
Varde

Det lille markfirben væltede hoteldrømmene på Hafnia-grunden  

Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåbjerg har stået i spidsen for flere tusinder, der ikke ønsker et hotelprojekt på Hafnia-grunden. Og de vandt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Forvaltningen i Varde Kommune anbefaler, at det omstridte hotelprojekt på Hafnia-grunden i Blåvand lægges i graven. Borgmester Erik Buhl (V) er enig i beslutningen.

Blåvand: Nye og skærpede krav gør, at Varde Kommune nu dropper det videre arbejde med det stormombruste hotelprojekt på Hafnia-grunden i Varde. Hotelprojektet er et af de ti kystnære projekter, som et flertal i Folketinget gav mulighed for i november 2015. Det er en del af vækstpakken for kystturisme.

Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Kommune vedtog i februar 2018 en lokalplan for hotelprojektet, som 19 borgerne påklagede til Planklagenævnet. De fik medhold i oktober i år, hvorfor forvaltningen skulle vurdere, om det var realistisk at lave et nyt plangrundlag inden november 2022. Da udløber dispensationen fra Planloven til at bygge på blandt andet Hafnia-grunden.

Forvaltningen skriver i sin anbefaling: At sagen lukkes, og at der ikke gennemføres fornyet planlægning for hotel ved Blåvand Kyst.

- Det er jeg enig i, siger borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Sagen kort

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varede i fem år og blev senere forlænget med to år til november 2022.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • 2.928 skrev under på at være imod planerne.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet.
  • Den 8. oktober 2019 gav Planklagenævnet borgerne medhold, hvorfor Planklagenævnet ophævede den nuværende lokalplan.

Habitatdirektivet

Baggrunden, for at han og Venstre i Varde Kommune ikke vil bruge flere kræfter og ressourcer på projektet, skyldes især forekomsten af de sjældne markfirben og strandtudser i området. Begge er såkaldte Bilag IV-arter, som har en ugunstig bevaringsstatus.

Planklagenævnet er ifølge professor Peter Pagh fra JUR Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet bare begyndt at følge reglerne i Habitatdirektivet fra 1992. Varde Kommune vurderer derfor, at det vil kræve så omfattende og langvarige undersøgelser at leve op til de reelle krav i Habitatdirektivet, at den ikke kan blive færdig, inden dispensationen udløber i november 2022.

Har det været kampen værd?

-Ja, men jeg ærgrer mig over, at det er det, projektet falder på, siger Erik Buhl.

Champagnepropper

Hotelprojektet har afstedkommet store, folkelige protester. 2.928 personer skrev i 2018 under på deres modstand mod hotelplanerne på Hafnia-grunden. For mange det sidste åndehul tilbage i Blåvand, der er landets største kystdestination. Og staten købte netop Hafnia-grunden i 1968 for at sikre, at der ikke blev bygget på grunden.

Modstanderne med Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåvand i front vil dog ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

- Jeg har sagt, at vi tager ned på Hafnia-grunden på torsdag og lader champagnepropperne springe. Også selv om jeg ikke drikker champagne, siger Mariane Nygaard Holm.

For det er først på torsdag, at udvalget plan- og teknik skal behandle sagen.

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl modtog 2.700 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce