Annonce
Varde

Det lille markfirben væltede hoteldrømmene på Hafnia-grunden  

Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåbjerg har stået i spidsen for flere tusinder, der ikke ønsker et hotelprojekt på Hafnia-grunden. Og de vandt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Forvaltningen i Varde Kommune anbefaler, at det omstridte hotelprojekt på Hafnia-grunden i Blåvand lægges i graven. Borgmester Erik Buhl (V) er enig i beslutningen.

Blåvand: Nye og skærpede krav gør, at Varde Kommune nu dropper det videre arbejde med det stormombruste hotelprojekt på Hafnia-grunden i Varde. Hotelprojektet er et af de ti kystnære projekter, som et flertal i Folketinget gav mulighed for i november 2015. Det er en del af vækstpakken for kystturisme.

Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Kommune vedtog i februar 2018 en lokalplan for hotelprojektet, som 19 borgerne påklagede til Planklagenævnet. De fik medhold i oktober i år, hvorfor forvaltningen skulle vurdere, om det var realistisk at lave et nyt plangrundlag inden november 2022. Da udløber dispensationen fra Planloven til at bygge på blandt andet Hafnia-grunden.

Forvaltningen skriver i sin anbefaling: At sagen lukkes, og at der ikke gennemføres fornyet planlægning for hotel ved Blåvand Kyst.

- Det er jeg enig i, siger borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Sagen kort

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varede i fem år og blev senere forlænget med to år til november 2022.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • 2.928 skrev under på at være imod planerne.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet.
  • Den 8. oktober 2019 gav Planklagenævnet borgerne medhold, hvorfor Planklagenævnet ophævede den nuværende lokalplan.

Habitatdirektivet

Baggrunden, for at han og Venstre i Varde Kommune ikke vil bruge flere kræfter og ressourcer på projektet, skyldes især forekomsten af de sjældne markfirben og strandtudser i området. Begge er såkaldte Bilag IV-arter, som har en ugunstig bevaringsstatus.

Planklagenævnet er ifølge professor Peter Pagh fra JUR Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet bare begyndt at følge reglerne i Habitatdirektivet fra 1992. Varde Kommune vurderer derfor, at det vil kræve så omfattende og langvarige undersøgelser at leve op til de reelle krav i Habitatdirektivet, at den ikke kan blive færdig, inden dispensationen udløber i november 2022.

Har det været kampen værd?

-Ja, men jeg ærgrer mig over, at det er det, projektet falder på, siger Erik Buhl.

Champagnepropper

Hotelprojektet har afstedkommet store, folkelige protester. 2.928 personer skrev i 2018 under på deres modstand mod hotelplanerne på Hafnia-grunden. For mange det sidste åndehul tilbage i Blåvand, der er landets største kystdestination. Og staten købte netop Hafnia-grunden i 1968 for at sikre, at der ikke blev bygget på grunden.

Modstanderne med Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåvand i front vil dog ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

- Jeg har sagt, at vi tager ned på Hafnia-grunden på torsdag og lader champagnepropperne springe. Også selv om jeg ikke drikker champagne, siger Mariane Nygaard Holm.

For det er først på torsdag, at udvalget plan- og teknik skal behandle sagen.

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl modtog 2.700 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce