Annonce
Varde

Det lille markfirben væltede hoteldrømmene på Hafnia-grunden  

Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåbjerg har stået i spidsen for flere tusinder, der ikke ønsker et hotelprojekt på Hafnia-grunden. Og de vandt. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Forvaltningen i Varde Kommune anbefaler, at det omstridte hotelprojekt på Hafnia-grunden i Blåvand lægges i graven. Borgmester Erik Buhl (V) er enig i beslutningen.

Blåvand: Nye og skærpede krav gør, at Varde Kommune nu dropper det videre arbejde med det stormombruste hotelprojekt på Hafnia-grunden i Varde. Hotelprojektet er et af de ti kystnære projekter, som et flertal i Folketinget gav mulighed for i november 2015. Det er en del af vækstpakken for kystturisme.

Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Kommune vedtog i februar 2018 en lokalplan for hotelprojektet, som 19 borgerne påklagede til Planklagenævnet. De fik medhold i oktober i år, hvorfor forvaltningen skulle vurdere, om det var realistisk at lave et nyt plangrundlag inden november 2022. Da udløber dispensationen fra Planloven til at bygge på blandt andet Hafnia-grunden.

Forvaltningen skriver i sin anbefaling: At sagen lukkes, og at der ikke gennemføres fornyet planlægning for hotel ved Blåvand Kyst.

- Det er jeg enig i, siger borgmester Erik Buhl (V).

Annonce

Sagen kort

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varede i fem år og blev senere forlænget med to år til november 2022.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • 2.928 skrev under på at være imod planerne.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet.
  • Den 8. oktober 2019 gav Planklagenævnet borgerne medhold, hvorfor Planklagenævnet ophævede den nuværende lokalplan.

Habitatdirektivet

Baggrunden, for at han og Venstre i Varde Kommune ikke vil bruge flere kræfter og ressourcer på projektet, skyldes især forekomsten af de sjældne markfirben og strandtudser i området. Begge er såkaldte Bilag IV-arter, som har en ugunstig bevaringsstatus.

Planklagenævnet er ifølge professor Peter Pagh fra JUR Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet bare begyndt at følge reglerne i Habitatdirektivet fra 1992. Varde Kommune vurderer derfor, at det vil kræve så omfattende og langvarige undersøgelser at leve op til de reelle krav i Habitatdirektivet, at den ikke kan blive færdig, inden dispensationen udløber i november 2022.

Har det været kampen værd?

-Ja, men jeg ærgrer mig over, at det er det, projektet falder på, siger Erik Buhl.

Champagnepropper

Hotelprojektet har afstedkommet store, folkelige protester. 2.928 personer skrev i 2018 under på deres modstand mod hotelplanerne på Hafnia-grunden. For mange det sidste åndehul tilbage i Blåvand, der er landets største kystdestination. Og staten købte netop Hafnia-grunden i 1968 for at sikre, at der ikke blev bygget på grunden.

Modstanderne med Mariane Nygaard Holm og Bente Werenberg fra Blåvand i front vil dog ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.

- Jeg har sagt, at vi tager ned på Hafnia-grunden på torsdag og lader champagnepropperne springe. Også selv om jeg ikke drikker champagne, siger Mariane Nygaard Holm.

For det er først på torsdag, at udvalget plan- og teknik skal behandle sagen.

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl modtog 2.700 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce