Annonce
Kolding

Omstridt lastbilfirma øger overskuddet igen: Polemikken har ikke kostet kunder

- Vi har haft stor fokus på at optimere på alle parametre, hvor vi har indflydelse. Helt basalt handler det om, at vi er blevet bedre til at undgå at køre med tomme lastbiler, siger direktør og ejer af Contrans, der fik et rekordoverskud i 2016 på 10,2 millioner kroner. Foto: Jacob Schultz

Transportfirmaet Contrans, der trak overskrifter, da det havde planer om at bygge hvilefaciliteter til rumænske chauffører, kom ud af 2016 med et rekordstort overskud på 10,2 millioner kroner.

Kolding: Flere ture og samtidig har Contrans forbedret systemet, der holder styr på de cirka 180 lastbiler på de europæiske veje. To ting der har hjulpet Contrans frem til det bedste resultat nogensinde. Sådan lyder forklaringen fra direktør og ejer Henrik Hansen, der siden 2004 har stået bag Contrans.

- Vi har haft stor fokus på at optimere på alle parametre, hvor vi har indflydelse. Helt basalt handler det om, at vi er blevet bedre til at undgå at køre med tomme lastbiler. Det skyldes blandt andet et bedre edb-system, så vi har et meget bedre overblik over, hvad vores biler laver. Bilerne kører meget sjældent tomme på kryds og tværs, siger Henrik Hansen.

Contrans beskæftiger pt. 18 danske chauffører og omkring 200 rumænske chauffører, der er ansat i det rumænske datterselskab, og ud af i alt 180 lastbiler er 18 af dem indregistreret i Danmark. Virksomheden har i flere omgange været i medierne, fordi selskabet udnytter de såkaldte cabotage-regler, der er vedtaget af EU. Reglerne betyder, at udenlandske chauffører kan køre ture internt i Danmark, inden de skal krydse en landegrænse igen.

Kort om Contrans

Contrans har hovedsæde i Kolding på Merkurvej og et datterselskab i Rumænien. Selskabets bruttofortjeneste steg fra 32,4 millioner kroner til 35,8 millioner kroner i 2016. Overskuddet før skat blev i 2016 10,2 millioner kroner.

Det har ikke kostet

Senest var der turbulens, fordi firmaet søgte Kolding Kommune om tilladelse til at opføre hvilefaciliteter til de udenlandske chauffører. Venstre og Konservative gav tilladelse til bygningen i industrikvarteret, men Contrans trak ansøgningen tilbage på grund af "polemikken". I stedet bygger virksomheden en bygning hvor chaufførerne kan få et bad, lave mad se fjernsyn og vaske tøj.

Har balladen omkring hvilefaciliteterne kostet virksomheden?

- Nej, det har ikke kostet i forhold til virksomheden, men på det personlige plan har det kostet. Mange af dem, vi arbejder sammen med, de har svært ved at forstå, at det er et problem, at vi vil gøre noget godt for chaufførerne, siger Henrik Hansen.

Det store millionoverskud kommer efter et år, hvor der har været udfordringer med at finde rumænske chauffører. Bonusser og bedre faciliteter skal hjælp med at skaffe chauffører til de europæiske landeveje.

Annonce

Nyt velfærdshus

- Når vi sætter annoncer i avisen, så er interessen ikke så stor, og vi kan også se det på omsætningen af chauffører. De er her ikke så lang tid. Der er hele tiden nogen, der kan give dem mere i løn, siger Henrik Hansen.

Det kan I vel også gøre?

- Selvfølgelig kan vi det. Men pengene får hurtigt ben at gå på, hvis vi satte lønnen op med 2.000 kroner for de rumænske chauffører, siger Henrik Hansen, der oplyser, at en rumænsk chauffør koster virksomheden cirka 20.000 kroner om måneden i alt. De danske chauffører koster det dobbelte.

Lige nu er virksomheden ved at bygge et "velfærdshus" på Merkurvej til cirka otte millioner kroner, hvor de rumænske chauffører kan se fjernsyn og slappe af. Men de må ikke hvile sig.

- Vi er nået til et punkt, hvor jeg virkelig skal overveje, hvilke ord jeg bruger. Men de må gerne vaske sig, gå på toilettet og se fjernsyn. Men når de skal sove, så skal de gå ud i lastbilen, der holder uden for, siger Henrik Hansen.

Annonce
Kolding For abonnenter

Landsholdsmålmand ved godt, at hun nu er et forbillede for drenge og piger: Men jeg jo stadig bare den samme Lene Christensen fra Marstrup i Sønderjylland

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Nej til nedrivning af 150 år gammel gård: Ejer må sætte nedslidte bygninger i stand

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Kolding

Ældre mand kørt på sygehuset efter færdselsuheld: - Bilen er totalsmadret

Varde

Sådan klarer Anni fra kroen mangel på arbejdskraft: Udskudte selskaber fortsætter langt ind i januar

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Kolding

Flere dropper corona-køen og køber hjemmetest: - De er røget op som nummer et bedst sælgende vare i hele kæden

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Aabenraa

Villabrand i Rødekro: Beboer behandlet for mulig røgforgiftning

Esbjerg For abonnenter

Efter avisomtale af legendarisk værtshus: Nu står køberne på nakken af hinanden

Erhverv For abonnenter

Et opkald nytårsaften blev startskuddet: Bilnørder giver den gas som iværksættere

Annonce