Annonce
Erhverv

Omstridt SAS-vikar kommer på arbejde igen efter hjemsendelse

Paul Hanna/Reuters
SAS-direktør kalder konflikten mellem bagagemedarbejdere for "dybt alvorlig".

Den bagagevikar, der er centrum for en større konflikt mellem medarbejderne i SAS Ground Handling (SGH), kommer tilbage på arbejde igen.

Sådan lyder meldingen fra kommunikationsdirektør hos SAS, Karin Nyman.

- Vi vil gøre klart, at den pågældende medarbejder kommer på arbejde igen, da vi ikke vil acceptere disse ulovlige arbejdsnedlæggelser.

- Vi kan konstatere, at de ulovligt nedlægger arbejdet, når medarbejderen møder ind. Det er et angreb på den danske model, siger hun.

Den omstridte medarbejder blev ellers sendt hjem, da de øvrige bagagemedarbejdere genoptog deres arbejde, efter at Arbejdsretten vurderede, at der var tale om en overenskomststridig nedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen skete onsdag over middag, ti minutter efter at vikaren mødte ind. Arbejdsnedlæggelsen er den tredje inden for en uge.

Striden mellem medarbejderen og de øvrige kolleger går tilbage til juli, hvor medarbejderen blev presset og truet til at melde sig ind i fagforeningen 3F.

Medarbejderen nægtede, da han allerede var medlem af anden fagforening - Ingeniørforeningen - og henviste til sin foreningsfrihed. Konflikten er dokumenteret i en lydoptagelse i Berlingske.

- Det er en dybt alvorlig og principiel sag, som SAS ikke kan løse. Det handler om danske arbejdsretsprincipper og er en principiel sag om foreningsfrihed.

- Vi står fuldstændig bag vores medarbejderes ret til frit at vælge fagforening. Det vil vi altid stå fast på, og derfor kommer medarbejderen på arbejde igen, siger Karin Nyman.

Arbejdsnedlæggelserne torsdag og fredag i sidse uge påvirkede 56 fly og 6000 passagerer. Det vides endnu ikke, hvilke omkostninger strejken onsdag har givet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Annonce